Svar: Sovevaner - er der noget rigtig og forkert?
Hej med dig
Jeg tror der er ligeså mange meninger og dermed svar på sine spørgsmål, som der er forældre. Det handler jo i sidste ende om, hvordan vi ser på det lille barn, hvordan vores menneskesyn er og her har vi alle forskellige værdier, forskellig erfaringer med os og derfor også forskellig måde at opdrage på.
Der er for mig ingen tvivl om, at børn naturligt vil søge deres forældre i løbet natten, hvis de fra små af har lært at de må, at de er velkomne når de drømmer, er kede af det osv. Børn vil søge deres forældre, når de har behov for hjælp, tryghed, kærlighed, omsorg osv. hvis de er blevet mødt med kærlighed, anerkendelse og således har den helt basale tillid til deres forældre om at man er der for dem - uanset hvad - og dermed også selvom klokken er 02.30 og det er midt nat.
Skal børn så ind på eget værelse? Det kommer jo igen an på hvordan man bor, hvad mulighed man har osv. For 50 år siden var det meget normalt at børn delte værelser, får man flere børn end de gennemsnitlige 1,9 så vil mange naturligt sove sammen - simpelthen fordi det er begrænset hvor store huse vi kan købe, hvor meget plads vi har. Hvorvidt børn skal sove på eget værelse, hænger vel også sammen med, hvorvidt man har værelser til det - snarere end behov. Faktisk tror jeg at mange soveproblemer kunne undgås hvis vi alle sov i 4 x 4 meter store senge ...
Men når det er sagt, så kan man som forældre jo også have behov for privatliv - og dette i sit soveværelse. Det er som udgangspunkt ikke hensigtsmæssigt at have sex foran barnet og derfor er det en god idé at give børn deres egne værelser, så man ikke forstyrrer hinanden :o)
At lade børn sove sammen kan være trygt og rart. De kan føle at 'der ikke gøres forskel' og de kan føle tryghed netop ved at de har hinanden, ligesom forældrene også sover sammen. Selvom børn har forskellige aldre og i perioder sover mere uroligt, kan vågne med gråd osv. så vil ...
... det normalt ikke betyde noget, når de sover sammen. De lærer hurtigt, hvad det er og føler tryghed ved at man kort f.eks. siger "lillesøster skal bare lige skiftes, mor ordner det, læg du dig ned igen.." eller lignende. Så lærer storebror at han roligt kan sove videre, selvom lillesøster græder. De lærer stille og roligt hinandens lyde at kende, så de bare sover og når de bliver ældre, hjælper de ofte hinanden med at falde i søvn - synger for hinanden, læser for hinanden og ligger og småsnakker lidt inden de overgiver sig til søvnen - ligesom de også nogle gange putter sig hos hinanden i hinandens senge :o)
Lyden af en hårtørrer eller dagligdags monoton støj virker normalt ikke på så store børn. Hvis det skal have nogen effekt, så taler man normalt børn under 6 måneder ... Det virker dog at lade ham høre at I er der, altså at lade døren til værelset stå åben, så han kan hører at I arbejder, sidder og småsnakker osv. Det virker fordi han i kraft af sin alder, naturligt søger lidt tryghed og skal være sikker på at I ikke går fra ham eller lader ham alene - at I stadig er der.
Nogle børn har glæde af en lidt tungere dyne, som svøber sig mere omkring dem og således hjælper til større fysisk ro. Jeg ved ikke hvad form for dyne han har nu, sover han kun med et vattæppe eller sommerdyne, så kunne du godt overveje om en rigtig og mere tyk dyne ville være dejlig for ham.
Man kan købe eller leje specielle kugledyner, der lægger sig ned omkring barnet. En kugledyne er meget dyr og er således lidt af en investering, så derfor starter mange med at leje en, for at se om det overhovedet er noget for dem ... Det er dog her vigtigt at nævne, at en kugledyne normalt anbefales til børn, som har problemer af forskellig art - f.eks. børn med sanseintegrationsproblemer og det lyder ikke umiddelbart til at være tilfældet hos jer :o)
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej. Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

