Svar: Mere om mave- og spiseproblemer
Hej med dig
Det er rigtig fint at du skriver tilbage og jeg skal prøve at uddybe lidt :o)
Når jeg giver forskellige muligheder, angiver forskellige årsager til hvad problemer kan skyldes, så er det ofte fordi jeg ikke kan se barnet og derfor ikke kan vurdere, hvad der lige præcis gør sig gældende hos jer. Netop ved at foreslå og beskrive f.eks. maveinfektion, indtag af væske, se på madindtag og madsammensætning osv. kan du forhåbentlig selv vurdere dig frem til, hvad årsagen kan være hos jer og hvad ændringer der skal til ...
Når jeg ser dit brev i dag, så lyder det ikke som om at din dreng har en maveinfektion, men snarere som om at I skal se lidt på hans indtag af mad. Det lyder som om at din dreng ikke spiser særlig meget brød eller grød og netop disse ting er gode og vigtige for maven. Kostfibre får vi især fra fuldkornsprodukter og det er vigtigt at fuldkornsprodukter udgør mindst halvdelen af de brød og kornprodukter som man spiser. Det betyder ikke at han skal have brød med hele kerner, men det er vigtigt at han får brødtyper lavet med rugmel, grahamsmel, fuldkornshvedemel og havregryn.
Kogte grøntsager og dermed grøntsagsmos er vigtigt både til at give mæthed, men også til at holde maven igang naturligt. Hvis han ikke vil have mos, så må du give ham kogte grøntsager i stykker - enten små hapsere som kogte ærter, majs eller lignende, eller større stykker grøntsager, som broccoli, gulerod, blomkål, bønner eller lignende, som han kan bide af.
Man behøver ikke spise kartoffelmos, han må meget gerne spise kartofler som han kan gnave af - det er helt fint og helt i orden i forhold til at han nu er 11 måneder gammel. Da han lyder til at være glad for kartoffel, så kunne du prøve at give ham kogte kartofler som pålæg på fiberholdigt brød til frokost ...
Du skal naturligvis ikke tvinge din dreng til at spise, men derimod prøve at servere maden indbydende og give ham små valgmuligheder i håb om at der så glider lidt mere varierende ned :o)
Dagsplanen med ...
... tidsangivelser kan se således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, sødmælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør og ost, ½ banan eller anden frisk frugt eller bær, vand af kop.
Formiddagslur ca kl. 9.30 sover kortvarigt måske 45 minutter
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt pålæg og meget gerne tilbehør af kogte grøntsager, frikadeller, kogte pastaskruer og lignende som han fint kan spise selv. Vand af kop.
Middagslur 13-13.30, sover her 1 times tid max 1½
Eftermiddag 15.30-16: En portion tykmælk, neutral sødmælksyoghurt eller lignende med rugbrødsdrys, revne æbler mv, ½ bolle med smør, frisk frugt i hånden. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Han kan spise det samme som I andre, spaghetti med kødsovs, boller i karry, lasagne, fiskefilet, madpandekager, farsbrød, frikadeller (kød eller fisk), koteletter i fad med grøntsager, pangasius filet med tomatsovs og parmesan, laks med pesto og ris eller hvad I nu får. Vand eller sødmælk af kop.
Suppleres med en godnatgrød, så I er sikre på at han ikke går sulten i seng
Puttes til natten ca 19.30-20 med amning eller flaske."
De fleste børn vil omkring 1 års alderen fint kunne nøjes med at sove 2-2½ time i løbet af dagen og vil sove ca 11 timer om natten. DA jeres dreng nogle gange sover mere om dagen end dette og også sover meget sent - nogle gange først kommer op fra middagslur kl. 16.45, så er det helt naturligt at hans nattesøvn bliver kortere og ofte også mere afbrudt.
Jeg håber derfor at ovenstående plan med tidspunkt giver en idé om hvordan det hele kan se lidt mere hensigtsmæssigt ud for alle parter :o) Det er rigtig dejligt, at din dreng er begyndt at spise mere og også spiser mere varieret end tidligere.
Jeg vil tilsidst også lige nævne, at hvis du ikke kan få din dreng til at spise yoghurt, tykmælk og lignende, så kunne du prøve at give ham Bifiform minidråber i en periode. Det er mælkesyrebakterier i flydende form.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.