Brev:
Baby med temperament og uden tålmodighed
Hej Helen.
Jeg fødte den dejligste datter, som jeg elsker over alt på jorden, den 5. januar 2009.
Jeg ammede hende til at starte med, men måtte opgive pga. revner og sår. Efterfølgende startede vi med flaske og det er gået rigtig godt, men resulterede desværre i hård mave og skrigture hver dag i lang tid. kolik eller ej, - hårdt var det.. Vores datter begyndte med zoneterapi for 3 uger siden og dette har været med god effekt. Nu kan hun selv komme af med sin afføring og dette er af stor betydning (skulle ellers lirkes med termometer, for at komme af med det). Vi synes nu, at maven fungerer nogenlunde. :o)
Nu er problemet så, at hun ofte virker utilfreds. Hun er en meget opmærksom pige, der suger alt til sig. Sundhedsplejersken var meget imponeret over, så hurtig hun var til at få god øjenkontakt og følge genstande 180 grader. Hun virker til at være lidt længere fremme end gennemsnittet, hvilket jo nok er godt nok..
Hun har bare ikke det der ligner tålmodighed. Når hun f.eks slår øjnene op, skal maden gerne være der med det samme ellers skriger hun voldsomt. Hun vil ikke ligge i armen, som så mange andre babyer. Hun vil sidde op, så hun kan se sig om og følge med. Hun vil bare ikke sidde i samme stilling særlig lang tid af gangen, for så begynder hun at skrige. Så vil hun enten skifte arm, sidde lidt mere op, op på skulderen, ned på legetæppet, ind på puslebordet eller noget helt andet. - som oftest vil hun helst være på legetæppet eller puslebordet.
Sådan forsøger vi dagen igennem at finde ud af, hvad hun vil og det er til tider meget hårdt, da hun som oftest bryder ud i gråd/skrig. Oftest er jeg ikke engang sikker på, at hun selv ved, hvad hun vil.. Det er derfor meget svært at have hende med nogen steder hen, da hun ikke gider være på armen særlig lang tid af gangen. ...
... Er faktisk helt nervøs for barnedåben om 1 måned - vi kan jo ikke så godt have legetæppe med i kirken... :o)
Vi har investeret i en bæresele i håb om, at hun ville være lidt rolig i den, men der sker bare ikke nok, når hun sidder og kigger indad (tror vi), så det er ikke nogen succes endnu.
Det skal siges, at hun også er en dejlig glad baby, der smiler meget og pludrer, men der er bare ikke langt fra denne tilstand til gråd. Det er meget hårdt, da fremmede ofte bliver "forskrækkede" over hendes temperament, der kommer som lyn fra en klar himmel og jeg tænker tit på, om det mon er normalt, at en baby på kun 2 måneder, kan have så stort et temperament. Bedsteforældrene vil selvfølgelig gerne sidde med hende og nusse, men hun bliver hurtig træt af det og græder som sædvanligt og så skærer det dybt i mit hjerte, at de ser hende som en lidt "sur" baby- :o(
Min mand har været hjemme hos os indtil nu, så hun har været vant til megen stimulation, da vi selvfølgelig begge gerne vil være omkring hende, og at tingene går noget hurtigere, når man er 2 til at "servicere" - én laver maden klar mens den anden trøster osv. :o) Måske dette har haft indvirkning på hendes manglende tålmodighed? Hun kan maks. være vågen i ca. 1½ time af gangen, for så bliver hun pylret og overstimuleret og så putter vi hende selvfølgelig og det går stort set uden problemer. :o)
Jeg elsker de hygge-stunder vi har sammen og de er guld værd. Det er bare meget frustrerende, da jeg jo gerne vil gøre alt så godt som muligt. Er der noget vi kan gøre eller ændre for at imødekomme hendes temperament noget bedre? Mon det bliver bedre med alderen, eller har vi fået en dejlig datter, men med et stort temperament og ingen tålmodighed..
Håber du kan finde hoved og hale i mit brev.
Med venlig hilsen
Maria
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire