Annonce

Annonce

Brev:

Droppe middagslur?


14. marts 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Droppe middagslur?

Hej Helen,

Tak for dit svar vedr. vores 2,5 årige søn der kom ind og ville sove hos os i vores helt almindelige "lille" dobbeltseng hver nat. Men allerede på tidspunktet for mit sidste spørgsmål havde vi faktisk en anden "udfordring" der nu er ved at tage pippet fra os:

Over de sidste 2-3 måneder ca, har han været sværere og sværere at putte. Det startede allerede før han kom over i sin junior seng, så jeg regner ikke med, at det er her vi finder løsningen.

Han har ellers stort set altid været ganske skøn at putte: ca. 30 min med at læse, synge, putte/hygge, og så over i seng, hvor vi kyssede ham godnat og så gik. Herefter faldt han selv i søvn ca. kl 20.

Men NU: Vi må IKKE gå før han er faldet i søvn, hvilket først sker mellem 21 og 21.30. Han har for det meste altid vågnet omkring 5-5.30 om morgenen og denne del af hans søvnmønster er ikke ændret.

Vi har selv en teori om, at hans middagslur skal udfases. Vi har prøvet at droppe middagsluren helt nogle weekender hvor han slet ikke har virket træt selvom vi har været ret aktive med ham. Dette har fungeret fint og han ikke har gnedet øjne eller pylret. Han er så også (selvfølgelig) faldet tidligere i søvn om aftenen. Selvfølgelig lægger vi ham stadig hvis han slet ikke kan ...


Annonce

... hænge sammen i løbet af middagen.

Hans far og jeg har fået at vide af vores respektive mødre, at vi ikke længere havde brug for en fast middagslur da vi havde hans alder; måske kan dette også siges at øge sandsynligheden for at vores søns afkortede nattesøvn faktisk skyldes, at han tager efter faren og/eller moren på dette punkt

Jeg er udmærket klar over, at teorien siger, at de fleste børn i den alder stadig har brug for at hvile, og jeg har (undskyld udtrykket) også fået tudet ørerne fulde af denne teori i hans pasningsordning, der vist er ret meget imod bare det at forsøge at fase luren ud/ned. Men det er jo ikke fordi vi mener, at drengen så aldrig mere må få en middagslur; vi vil bare gerne have, at en middagslur bliver valgt når han er træt, og ikke bare fordi "at det gør man med børn i den alder". Jeg får i pasningen at vide at han jo falder i søvn når han bliver lagt, men undskyld mig: Det er vel klart når han ikke sover særlig meget om aftenen/natten?

Jeg håber virkelig, du kan hjælpe med dette, for efter 2-3 måneder i denne "onde cirkel", syntes jeg efterhånden det er ret trist for vores søn, at putteritualet er ved at udvikle sig til at blive denne frustrerende oplevelse for ham (....og os). Det var tidligere så hyggeligt.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sut

Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.

Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...

Læs mere i Babylex

Ruskevold

Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.

Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.

Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)

Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!


Annonce