Annonce

Annonce

Brev:

Sover ikke godt


15. marts 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 7 mdr.

Sover ikke godt

Hej Helen.

Mit spørgsmål drejer sig om min søn Jakob, som næsten altid har haft lidt bøvl mht. søvn.

Vores problem er at få Jakob til at falde i søvn. Det gælder både om aftenen og til middagsluren. Uanset hvor træt han er, så skal vi stort set altid kæmpe en kamp for at få ham til at blive i sengen. Han kommer løbende ind i stuen med et stort grin på, bare fordi han kan - jeg kan forstå det var spændende lige da han havde fået sengen som han selv kan kravle ud af, men den er jo på ingen måde ny mere.

Vi kan nogle gange overtale ham til at kalde på os hvis han mangler noget, frem for at komme rendende, men det resulterer bare i at han kalder konstant, uden at ville andet end have os ind på værelset.

Når han er kommet løbende mange gange efter sengetid og vi er trætte af ham og bliver bestemte i vores tone, så virker det næsten som om det er med til at hælde sprit på bålet - så bliver han fjollet og pjattet og nogle gange slår han os endda for at få endnu mere reaktion. Og han lader til at være helt upåvirket af, at vi så bliver vrede på ham.

Vores normale "afstraffelsesmetode", når han om dagen slår eller andet, er at sætte ham for sig selv, som en slags "skammekrog". Men det kan vi ikke rigtig gøre om aftenen efter sengetid, for det ville jo betyde at han skulle tages ud af sengen. Så vi kan ikke gøre meget andet end fortælle ham at det gør ondt og vi bliver vrede/kede af det når han slår, og så ellers bare se på, at han griner os lige ind i ansigtet. Det er frustrerende, at vi ikke kan få ham til at forstå at det ikke er ok, heller ikke når han ligger i sin seng.

Tilbage til det med søvnen: vi har en meget fast aftenrytme efter aftensmaden, som indbefatter en tur på potten, vaske hænder, børste tænder, have "saft" (medicin mod allergi), læse en bog eller to og så godnat. På værelset foretager vi os ikke noget med ham, ...


Annonce

... men han har måske selv nogle bøger med, som han kan kigge i. Han får desuden også lov til at høre lidt musik (godnatviser) på cd indtil han sover.

Når han skal sove til middag er ritualet meget kortere. Det er bare frokost, potte og så godnat (han sover kun i sin seng, ikke længere i barnevogn). Her er ingen musik, men måske en bog.

Begge gange liver han nærmest helt op når han kommer op i sengen, og virker som om at han helt bevidst nu vil prøve at provokere os lidt.

Vi har prøvet på alle tænkelige måder at få ham til at blive i sengen - med meget pædagogiske samtaler, med vrede, med lokkemad og med "trusler" (hvis du ikke bliver liggende i sengen nu, så smider vi dit lego ud, eller lignende). Jeg ved godt nogle af metoderne ikke er særlig hensigtsmæssige, men vi har nogle gange været desperate.

Jakob sover heller ikke ret godt om natten. Næsten hver nat kommer han ind til os og vil sove, og for det meste er det umuligt at få ham tilbage i sin egen seng - så går han helt i baglås af hysteri.
Det er meget forskelligt hvordan han er når han kommer om natten - nogle gange er han ked og skal trøstes lidt før han falder i søvn hos os, nogle gange virker han meget frisk og sætter sig på gulvet i soveværelset og leger, tit uden vi opdager det.
Måske kan disse nætter dels skyldes, at lillebror (på to måneder) sover i vores soveværelse, og Jakob derfor ikke vil være "udenfor". Men det har været sådan ofte, også længe før lillebror kom til.

Har du nogle gode råd til, hvordan vi kan få nogle bedre aftener og nætter, eller i det mindste en forklaring på hvorfor Jakob har så svært ved at sove?
Vi er ved at være meget trætte af det efterhånden, ikke mindst fordi vi jo nu også har en lillebror, som vi også skal tage os af om natten.

Det blev vist et lidt rodet brev, men jeg håber det er til at overskue.

På forhånd tak!

Hilsen Tania

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Orlov

Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.

I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.

Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...

Læs mere i Babylex

Termin

Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.

Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.

Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.

Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil gerne, som så mange andre, takke dig for en helt usædvanlig god brevkasse. Som bosiddende i England har det betydet rigtig meget for mig at finde svar på dette og hint derhjemmefra. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide din kærlige holdning til tingende, og det har virkelig hjulpet mig meget at læse dine omhyggelige svar.

Mange kærlige hilsner
Sanne, mor til dreng 5 måneder


Annonce