Brev:
Hvordan bliver hun glad for at spise?

Kære Helen
Så har jeg brug for dine kloge ord og tanker igen. Endnu engang handler det om mindste-pigen, der nu er blevet næsten 15 mdr. og har haft en fin opstart i vuggestue.
Hun har aldrig været et barn, der har spist meget. Kan slet ikke huske, at vi nogensinde har oplevet, at ”hold da op, hvor var du sulten!”. Tværtimod har det altid været en udfordring at få hende til at spise tilstrækkeligt. Også vuggestuen har lagt mærke til, at hun ikke spiser meget.
Hun har – indtil hun kom til sin ”selektive” periode :o) – egentlig været rigtig god til at smage på maden, men det er bare som om mad simpelthen ikke interesserer hende.
I spisesituationerne vil hun som regel gerne lige smage på maden, spise en håndfuld hapsere af det ene eller det andet, men så vil hun egentlig hellere bare ned fra stolen og tulle rundt med sit legetøj. Storesøster er rigtig god til at spise, men det lader hun sig desværre ikke inspirere af :o)
Synes egentlig, vi gør en dyd ud af at tilbyde både nyt og kendt og lade hende spise selv i sit eget ...
... tempo og hjælpe, når det er nødvendigt, men koncentrationen og lysten ryger bare lynhurtigt. Og så er det ellers mor og far ned på gulvet til mindste-pigen med en skål grød eller mos i hånden i endnu et forsøg på at få lidt føde i hende.
Tænker, om det mon stammer helt tilbage til, da hun var 3-4 mdr. og oplevede, at jeg ikke havde mælk nok til hende. Hun var jo som nyfødt en dejlig små-tyk og meget sulten baby, men så gik der lidt kuk i amningen og hun tog ikke nok på og har helt sikkert i en periode oplevet, at hun blev ”spist af med for lidt”. Kan det mon have skabt de dårlige vaner.
Hun følger sin vægtkurve, selvom hun nok har tabt sig for nylig efter en længere sygdomsperiode med bla en langvaring lungebetændelse.
Kan man lære sit barn at være glad for mad? Det er helt fint for mig, at hun ikke altid spiser en ”ordentlig portion”, men jeg vil så gerne give hende glæden ved at spise og selvfølgelig også sikre, at hun får tilstrækkeligt og tilstrækkeligt varieret mad.
Har du nogle ideer til, hvordan vi griber det an?
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
K-vitamin til baby
Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.
Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.