Brev:
Ikke længere interesseret i skemad

Hej Helen,
Så er vi her igen med maden, som jeg ikke synes går helt så godt længere. Sofia er slet ikke interesseret i skemad mere, spiser næsten intet af det og heller ikke ting som hun tidligere godt kunne lide, f.eks. havregrød, æblemos, gulerod, pastinak.
Hun har fået skemad siden hun var ca. 5 mdr., men vender hovedet væk; der er skrig og skrål ved næsten hvert måltid nu. Til gengæld vil hun rigtig gerne sidde og tygge i groft brød, agurk, appelsin og andet. Hun plejer at få lov til at sidde og gnaske i noget mens jeg gør maden klar, vi spiser så sammen så hun kan se at vi andre også spiser, og får først sin mme efter måltidet. Hun er begyndt at vågne 2-3 gange om natten igen, fra før at kunne sove ca. 8-10 timer i stræk, og er glubende sulten. Derfor får hun også en flaske, selvom jeg jo godt ved, hun skal have det meste om dagen. Også fordi, hun jo stadig er en lang og tynd en! Hun er for det meste glad og tilfreds, er lige begyndt at møve rundt over det hele og trives ellers, når ikke tænderne generer.
Da vi var ved lægen til hendes 6-mdrs. tjek syntes lægen, hun ikke havde taget nok på, og fokus flyttede sig derfor fra hvad hun spiste, ...
... til at få så meget i hende som muligt. Ved den lejlighed fik vi også at vide, at hun ikke må få kød eller fisk før hun er et år gammel, men skal spise så meget mme tilsat ris eller havre som muligt for at tage på. Der var en periode på ca. en måned hvor hun derfor mest fik mme. Hun har siden været til tjek og har taget på.
Jeg har læst hos dig og hos Sundhedsstyrelsen, at børn fra ca. 6-7 mdrs. alderen må begynde at få familie mad, tilpasset deres behov, så jeg kan ikke rigtig forstå, at anbefalingerne kan være så forskellige fra land til land? Har du mulighed for at gå ind og kigge på hendes vækstkurve her på siden? Jeg ville gerne høre, om du synes, det stadig er nødvendigt at fodre maden i hende for enhver pris, eller om det er ok at hun spiser lidt mindre indtil vi får vænnet hende til at spise noget mere fast føde. Tror du måske, hun er træt af grød og frugt mos, og kan hun begynde at få æg, mælk, smør for at få lidt mere fedtstof? Er der ellers fødevarer, som hun ikke må få, ud over honning og rosiner? Hvordan får vi hende til at tage imod skemaden igen, som hun før var så glad for?
Vi glæder os til at høre fra dig igen!
Med venlig hilsen
Emilie
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.