Svar: Nægter af drikke, nu 3 døgn uden mælk
Hej med dig
Der er desværre lidt svartid i brevkassen, så hvis din dreng fortsat ikke drikker, så synes jeg du skal tale med lægen om det. Det er weekend i morgen, så prøv i givet fald, at få fat på lægen idag. Hvis han fortsat ikke drikker, så er det jo nu næsten 5 dage, hvor du ikke rigtig har fået noget væske i ham og det er naturligvis problematisk ...
Det lyder som om at du allerede har forsøgt meget og det skal du naturligvis blive ved med. Heldigvis spiser han, så han lyder jo ikke til at være syg, snarere som om at han er rigtig godt træt af flaske og forbinder det at få flaske med noget negativt, hvorfor han protesterer voldsomt over det.
Tegnene på dehydrering vil være at fontanellen (den bløde plet i kraniet) er indsunken. Det kan den godt være lige inden din dreng skal have mad, efter at han f.eks. har sovet og man kan som udgangspunkt ikke kun se på den, men må også vurdere ham på andre måder. Andre symptomer på dehydrering kan være at din dreng bliver bleg, kold, får tørre slimhinder (tør mund), mangler elasticitet i huden, at han tisser mindre og at han bliver fjern og ...
... virker mere træt og sløv.
Så, så længe du oplever ham smilende, glad og der er fuld fart på ham og gang i ham, så lyder det ikke som om at han mangler noget, heller ikke selvom han i en periode nægter at få sin mælk.
For at sikre ham en vis mængde mælk (kalk) så vil det være rigtig godt, hvis du kunne lave hans mad med mælk. Altså lave grøden om morgenen med mme og komme mme på og i maden, hvor du nu kan komme til det. Og væskebehovet må såvidt muligt så dækkes ved at give ham vand af kop, så meget som muligt.
Du kan forsøge at give ham vand af flaske eller tudkop, du kan også prøve med en kildevandsflaske, som nogle børn synes er mægtig sjov. Jo mere væske du får i ham, jo bedre er det naturligvis - væske skal han have og når han har haft en pause fra flasken, så vil han forhåbentlig acceptere den igen. Hvis han ikke gør det, så må du tale med lægen om, hvordan du så skal forholde dig og om han evt. skal have kalktilskud, når han indtager sparsomt med mælk.
Håber mine tanker hjælper videre på vej og at det allerede går bedre med at drikke, nu hvor jeg svarer dig idag.
Rigtig god weekend:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

