Svar: Soverytme og vandtemperatur
Kære Martine
Tak for dit brev og tillykke med 4 måneders dagen :o)
Det lyder umiddelbart som om at din dreng er glad for mælk og spiser en del, da du både ammer og supplerer med flaske dagen igennem. Derfor kunne det godt være, at I skulle overveje, om ikke han hører til de børn, der skal starte med skemad nu, hvor han er 4 måneder.
I begyndelsen er det kun få skefulde han får og de skal så gives sammen med lidt vand af kop og følges efter med mælk. I begyndelsen vil I således ikke kunne mærke nogen forskel, men det kommer stille og roligt i takt med at han bliver ældre begynder han også at spise mere, kan få skemad to gange dagligt og I får stille og roligt en helt anden rytme på dagen.
Som det er lige nu, så sover han ofte 4 og nogle gange 5 gange i løbet af dagen og det kunne være hensigtsmæssigt, hvis du kunne arbejde på at han om dagen kunne sove 3 lure dagligt og således begynde at sove lidt mere sammenhængende, så han også fik lidt større mængder mad af gangen, var vågen og aktiv og så sov lidt længere lure. Dagens rytme, indtag af mad, søvn osv. påvirker naturligt også nattensrytme, og når natten ikke fungerer, så må man nogle gange ændre lidt på dagen :o)
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre, nogle børn har også behov for en morgenaming igen kl 7-7.30 inden de så vågner og dagen starter og det er helt okay.
Formiddag 9-9.30: Ammes/flaske
Puttes til formiddagslur
Frokost 12: Begynde med lidt grød af ris, majs, hirse. Få skefulde og tilsæt stille og roligt lidt forskelligt frugtmos, for at variere smagen, vand af kop.
Ammes/flaske og puttes til middagslur ca kl. 13. Tidspunktet varierer naturligvis efter hvor lang en formiddagslur han har taget.
Eftermiddag 16-17: Ammes/flaske
Sover sin 3 lur
(Aften 18: Når han er omkring 5 måneder vil det være relevant at tilbyde grøntsagsmos her, men lige nu er det fint at starte med 1 gang dagligt - til frokost)
Puttes til natten med amning/flaske kl. 19.30-20. Igen afhænger tidspunktet af hvor sent han er stået op fra sin 3 lur, nogle børn sover deres 3 lur så sent på dagen, at de naturligt er meget vågne om aftenen og derfor ikke ...
... går til ro før kl. 21 eller måske senere, men jeg skønner at ovenstående ud fra din beskrivelse måske passer meget fint til jeres situation :o)
Sen aften 23-24: Ammes/flaske
Nat 03: Ammes/flaske
De fleste børn har behov for at få mælk midt nat, så længe de er under 6 måneder.
Jeg håber at ovenstående plan giver lidt idé om hvordan en dag kan skrues samme og sikre at din dreng får mælk nok, så han ikke behøver ligge ved mælke-buffetten hele natten, men samtidig også får sit reelle behov dækket :o)
Det er meget fint, hvis du kan putte ham i egen seng når du putter ham til natten, lade ham sove videre i egen seng, når han har fået mælk omkring midnat og så tager ham over i din seng, når han tidlig morgen har brug for amning igen. Så kan du ligger og amme ham der og I kan sammen sove lidt længere :o)
Derudover har du naturligvis ret i at han også lige nu gennemgår en stor udvikling som naturligt spiller ind på hans søvn, han bruger sig selv mere og mere fysisk og mentale, skelner mere og mere om han er hjemme eller ude osv. og alle dagens oplevelser skal bearbejdes i drømme, så det giver i sig selv en mere urolig søvn. Han kan derfor sagtens sutte, klynke, søge osv. i drømme uden at det er ensbetydende med at han har brug for at du ammer ham ...
Med hensyn til pool og ferie i juni, så afhænger det af hvor kold poolen er ... Normalt siger man at 30 grader er minimum, det er lækkert i et badeland, men for koldt i et decideret varmtvandsbassin. Børn over 3 år, kan være i vandet uden at fryse alt for meget, men de nyder det ikke, som de ville nyde 32 grader. Børn under 3 år fryser meget hurtigt og skal ikke være i vandet for længe. Da din dreng stadig til juni vil være et lille myr, så synes jeg ikke han skal i et bassin som er under 30 grader og ligger temperaturen deromkring, så gør det kortvarigt og vurder hele tiden, hvad han kan holde til, hvad der virker rart.
Temperaturen og måden vandet føles på afhænger også af hvordan luften er. Hvis poolen er indenfor og rummet er varmt, så kan han måske holde til at være der i lidt længere tid, end hvis rummet er koldt ...
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke med ham:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!

