Brev:

Utryg baby?

---

Kære Helen!

Jeg har haft god gavn af at læse dine svar til andre mødre igennem de sidste 5 mdr hvor jeg har været mor til min dejlige lille datter. Tak for hjælpen :-)

Nu kom så tiden hvor jeg selv har brug for at stille spørgsmål. Maj bliver 5 mdr her den 28/03. Hun bliver stadig ammet fuldt. Det er gået nemt med amningen jeg har haft masser af mælk og hun vokser og trives. Hun vejede 3850 og var 52 cm ved fødslen nu vejer hun 7,7 kg og er 67 cm lang.

Vi havde i starten en del problemer med hendes mave, hun slugte meget luft under amningen da min mælk løber enormt hurtigt. Vi havde 2 mdr med gråd fra kl ca 17-22 hver aften. Det var hårdt og resulterede i at hendes far og jeg nok isolerede os meget herhjemme. Det var hårdt også når familien var på besøg og hun bare skreg og skreg. Vi følte os meget magtesløse og de obligatoriske kommentarer om hvorvidt hun nu også fik mad nok og om jeg da ikke troede hun ville have bedre af en flaske slog hårdt.

Vi var til zoneterapi 7 gange og det hjælp utrolig meget. Nu er hun den gladeste og nemmeste lille pige, hun har det mest fantastiske pludresprog og vi kan have lange samtaler med hende på "babyisk". Hun elsker at være centrum for vores opmæksomhed og hun elsker at lege vildt og tumle. Problemet er "fremmede" mennesker. Det er kun mor, far og hendes storesøster (fars datter på 8 fra tidligere, som er her hver anden weekend) der dur'.

Vi er i mødregruppe hver uge. Hun er begyndt hurtigere at tø op sammen med dem nu, men skal stadig bruge i hvert fald den første halve times tid på lige at se dem an og de skal helst ikke se på hende eller snakke med hende før hun selv viser hun er klar til kontakt. Heldigvis er de meget opmærksomme ...

---

---

... på det og respekterer hendes grænser. Sidder hun hos mig går det hele fint, men ligger jeg hende ned sammen med de andre børn bliver hun utryg og sætter i et kæmpe vræl.

Vi går også til babysvømning en gang om ugen, hun elsker vandet, pludrer og plasker når bare hun er hos mig eller sin far. Hun elsker at være med ude at handle eller gå tur, ligger og ser rundt med store øjne, vil have det hele med. Men stopper der en op og ser på hende og siger "hej" bliver hun utryg og begynder at græde indtil hun kommer op til mor og far.

Når vi har gæster er hun også meget pylret. Er hun hos mig eller sin far går det fint men ligger vi hende ned på tæppet eller i hængekøjen hvor hun ellers plejer at elske at ligge, græder hun til vi tager hende op igen. Hvis det er bedstemor og bedstefar der er på besøg (der går max 1 uge til 14 dage imellem vi ser dem) og de prøver at tage hende op bliver hun helt hysterisk og kammer helt over indtil vi kommer og tager hende. Hendes moster er faktisk den eneste ud over os hun vil være hos.

Hvad gør vi mon forkert? Kan vi gøre noget for at øve hende i at kunne være hos andre? Og er det forkert at vi prøver at skærme hende mon at skulle være hos andre når hun nu slet ikke kan lide det? Hendes bedstemor siger hun skal jo lære det og så går hun ellers rundt med hende indtil jeg ikke kan holde ud til at høre hende skrige mere. Når vi har gæster som hun ikke "bliver tvunget" til at være hos, men bare er hos sin far eller mig er der jo ingen problemer. Bliver det mon lettere med tiden? Har du nogle forslag til hvad vi kan gøre anderledes? Har vi mon bare forkælet hende og skærmet hende for meget?

Jeg ser meget frem til dit svar.

Med venlig hilsen
Susanne

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---