Annonce

Annonce

Svar: Nægter mme


22. marts 2009

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Dorthe

Det sker at børn i din drengs alder lukker munden for flasken ligesom de ofte også begynder at protestere over at få mad med ske, få tøj på, få skiftet ble osv. Det er ofte udtryk for en spirende selvstændighed og nogle gange må man give det en pause og så forsøge igen, andre gange aflede og på den måde få lov. Lige netop i forbindelse med mælkeindtag, så må du forsøge når han mere eller mindre sover og er det helt umuligt, så prøv med en pause og se om han så siger okay.

Du kan prøve med en anden erstatning fordi de smager forskelligt og han er måske lidt træt af smagen. Du kan også prøve at søde mme med lidt sukker (1 tsk til 100ml mælk) for at se om det kan få ham til at tage imod. Og så må du tilsætte mme i grød og mos, forsøge at give ham lidt af kop osv. for at se om det kan lykkes.

Hans mælkebehov er fortsat stort - ca 600ml i døgnet og det bør som udgangspunkt være mme han får. Først efter 9 måneders alderen kan komælk begynde at udgøre en større del af indtaget, men det anbefales fortsat at man giver 400ml mme dagligt indtil 12 måneders alderen, da dette sikrer behovet for jern. Hvis din dreng ikke får 400ml mme dagligt, skal du derfor tilbyde ham jerntilskud dagligt og du skal give ham fuldt tilskud. Også selvom han måske en dag får 350ml, så skal han fortsat have fuldt jerntilskud ved siden af.

Det anbefales at man kun bruger sutteflaske til mme og ikke begynder at tilbyde barnet andre former for mælk i flasken. Hvis barnet skal have sødmælk, så er det normalt i en mængde, der kan drikkes af kop ...

Der er desværre ikke nogle mere præcise ...


Annonce

... tal for hvor meget sødmælk han må få i forhold til mme, men jeg håber at du kan bruge ovenstående?

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Forsøge med flaske i søvne

Morgen 7.30: Havregrød lavet med mme og hæld også mme på grøden. Tilbyd mme af kop ved siden af og vil han ikke dette så tilbyd ham lidt sødmælk

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud, hvis han ikke får mme nok), frisk frugt i hånden, ½ bolle med lidt smør, ost. Vand af kop.

Formiddagslur 9.30-10

Frokost 11.30-12: Små rugbrødshapsere med smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med grøntsagsmos fra glas eller hjemmelavet mos. Vand af kop eller mme af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Middagslur ca kl. 13

Eftermiddag 15.30-16: En lille portion tykmælk, A38 eller lignende med frugtmos, banan, revne æbler osv. Tilbydes frisk frugt i hånden, ½ bolle med lidt smør, ost. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs. Der gives moset mad og mad i stykker. Maden smager af noget og han får det samme som I andre, naturligvis i en konsistens som han kan kapere. Mme eller sødmælk af kop.

Kan som en del af putteritualet suppleres med en grød lavet med mme og med mme på.

Puttes til natten ca 19.30, forsøg med flaske ellers med en kop mælk, mme eller sødmælk

Sen aften 23: Forsøg med en flaske i søvne

Hvorvidt det er nødvendigt med kalktilskud, hvis du ikke får din dreng til at drikke særlig meget mælk, må du drøfte med lægen. Som sagt kan det vende igen, hvis du giver ham en lille pause ...

Jeg håber at ovenstående er svar nok på dine spørgsmål, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex

Børnevaccinationsprogram

I Danmark har vi følgende børnevaccinations program, som anbefales af sundhedsmyndighederne:

3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 1 og PCV-1

5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 2 og PCV-2

12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio- Hib 3 og PCV-3

15 mdr.: MFR 1

4 år.: MFR 2

5 år.: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år.: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3 (MFR 2 til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce