Svar: Nattesøvn - 2 mdr.
Kære Mor til 2
Tillykke med lillebror, det lyder som om at han trives og at alt tilsyneladende går rigtig fint. Du ammer ham, han tager fint på i vægt og han sover rigtig godt om dagen ... så hvorfor så ikke om natten ....
Hmm, min umiddelbare tanke er at han måske sover lidt for meget, eller snarere sover rigtig godt om dagen og derfor naturligt har svært ved at sove særlig tungt tidlig morgen. Du skal regne med at hans søvnbehov normalt vil ligge på 15-15½ time i døgnet og hvis han, som du beskriver det, sover 3 x 2 timer i løbet af dagen - altså ofte 6 timers dagssøvn, så vil nattesøvnen naturligt ikke være mere end godt 9 timer. Det betyder altså at når du putter din dreng kl. 19.20-20 og klokken så bliver 5 om morgenen, ja så er han ved at være udhvilet og har svært ved at sove særlig meget mere, sover naturligt mere let og naturligt mere uroligt ...
Da han ikke er ældre end han er, så er det begrænset, hvor meget du skal gøre ved det. Jeg mener det vil ændre sig stille og roligt i takt med at han bliver ældre og jeg synes ikke du skal begynde at vække ham om dagen eller pille ved hans dagssøvn, som faktisk fungerer rigtig godt. Mit råd er derfor at du prøver at væbne dig lidt med tålmodighed.
Men når det er sagt, så tænker jeg også at det lyder som om at brystet spiller en stor rolle for at komme videre i søvnen og det må det gerne, med den alder han har. Men han har måske ikke altid behov for at få mælk, når han vågner? Måske ville en sut være en god idé. Det at sutte uden at få yderligere mælk ned i maven kan ...
... nogle gange give lidt ro og dermed hjælpe til lidt mere rolig og sammenhængende søvn. Så bruger din dreng sut? Vil han tage imod en sådan?
Du kan også medtænke om du om aftenen indtager nogle fødevarer som giver mere uro i maven. Spiser I f.eks. meget kål, løg, spinat eller lignende, drikker du kaffe, cola eller andet om aftenen? Som regel har det ikke særlig stor betydning hvad man indtager som ammende, men nogle kvinder oplever faktisk at deres indtag af mad påvirker sammensætningen af mælken på en sådan måde, at det giver barnet mere mavekneb. Du kan derfor overveje om du indtager noget, som kan være uhensigtmæssigt - uden at du skal gå på diæt!
Du skriver at du også ammer meget hyppigt om dagen og det er naturligvis rigtig godt, du fortæller at han ofte tømmer begge bryster og det lyder som om at du har godt med mælk. Du skal dog være opmærksom på at han skal tømme et bryst af gangen og at du ikke skal lægge ham tilmodsatte side, før du er sikker på at første bryst er 'tømt'. Det er uhensigtsmæssigt at amme lidt fra den ene side og lidt fra den anden side, da det giver et forholdsvist højt indtag af den mere vandholdige mælk og dermed tendens til mere uro i maven. Det mætter ikke så meget og det kan gøre, at han måske derfor søger brystet mere om natten. Så prøv om du kan amme ham fra en side, sørge for at han spiser rigtig godt og effektiv der, skift ham, pludre med ham osv. og tilbyd så toppen fra modsatte side, inden du putter ham til næste lur.
Jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

