Annonce

Annonce

Brev:

Fodtøj, madvaner, søvn og hudpleje


23. marts 2009

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Fodtøj, madvaner, søvn og hudpleje

Hej Helen

Her kommer en mail med lidt blandede spørgsmål!

Fodtøj: Jonathan er ved at tage sine første skridt, så vi tror på, at han inden for de næste par måneder kan gå selv. Indtil nu har han haft bløde hjemmesko på, men er det på tide at give ham nogle sko, som støtter bedre? Hvad vil du anbefale?

Madvaner: Jonathan har altid været glad for mad, men i løbet af den seneste måned er det som om, han har mistet appetitten til at spise ordentlig aftensmad. I forbindelse med vuggestuestart har vi kæmpet lidt med at få den nye rytme til at fungere (1 lur i stedet for 2 lure i løbet af dagen), så han ikke er alt for træt om aftenen - for træt til at spise aftensmad. Og det er stadig svært.

Jonathan får banan, brød, youghurt eller anden 'eftermiddagssnack', når han kommer hjem fra vuggestuen kl. 16, og da er han altid glubende sulten. Men når vi så spiser aftensmad kl ca 17.30, så vil han ikke. Han brokker sig voldsomt og vil hellere ned og lege på gulvet. Jeg overvejer, om vi skal lade være med at give ham så meget 'snack-mad' før aftensmaden? Men det er jo også svært, når han er så sulten, når han kommer hjem fra vuggestuen. Eller regulerer han selv sin sult, således at hvis han ingen ...


Annonce

... aftensmad vil have, så er det ok? Han får somregel en banan og et glas mælk inden sovetid (ved 19-tiden), og det spiser han gladeligt.

Sovevaner: Amme-stoppet, som jeg gennemførte for nu 3 uger siden, er gået rigtig godt. Jeg har holdt ud, og vi er ovre græde-turene om natten, og Jonathan sover nu flot igennem. Eller dvs. han sover fra kl 19 til kl 5, hvor han så ikke vil sove mere. Så min mand og jeg står op hver dag og laver havregrød, som han kaster i sig, da han er rigtig sulten. Men kl 5 er jo MEGET tidligt..Hvordan kan vi få Jonathan til at sove længere? Er det eneste, vi kan gøre, at lægge ham senere i seng om aftenen? Eller kommer det med tiden, at han sover længere om morgenen?

Produkter til sart babyhud: Jonathan skal snart være fætter, da min bror og hans kone skal være forældre. I den forbindelse har vi talt om, hvilke produkter, der er allerbedst til baby-hud, dvs hvilke cremer, olier osv. Har du et bestemt mærke, du kan anbefale (det gør du nok ikke?), eller nogle retningslinjer, du kan give? F.eks vil jeg da tro, at apotekets eget mærke (som vi bruger til Jonathan) er helt fint? Eller kan man blive endnu mere økologisk/anti-alt-muligt, hvis man vil det?

På forhånd tak for svar.
Hilsen Lene

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Autostol

Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.

Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.

For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.

Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...

Læs mere i Babylex

Kosttilskud - børn

Følgende kosttilskud anbefales til børn:

- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.

- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.

- Jerntilskud...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusinde tak for dit svar på mit sidste brev vedrørende min dreng. Det varmede at blive mødt med forståelse og indsigt – i forhold til lige netop den problematik vi var i på daværende tidspunkt.

Venlig hilsen
Mor til dreng på 3 år


Annonce