Annonce

Annonce

Brev:

Søvn - eller mangel på samme - 4 mdr.


23. marts 2009

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Søvn - eller mangel på samme - 4 mdr.

Hej Helen.

Det er næsten dumt at stille spørgsmål om vores problem, da der er rigtig mange der stiller spørgsmål om samme emne - men desværre er der ikke helt nogen spørgsmål der alligevel rammer vores helt nøjagtigt.

Vi har en dejlig glad dreng på lige knap 5 måneder - født den 07.11. Vores problem er ganske enkelt at han skal have sutten om natten - nogen gange 1-2 gange hver time - indimellem at han spiser.

Han blev stort set ikke ammet fra starten fordi vi ikke kunne få det til at fungere :-( Så han er flaskebarn - men trives rigtig godt med det og tager fint på.

Jeg vil prøve at beskrive vores døgn:

Han står op omkring kl. 06-06.30 - nogen gange lidt før.
Han får en flaske vælling omkring kl. 08 og bliver derefter puttet i barnevognen omkring kl. 09, hvor han sover ca. 1½ - 2 timer. Efter maks. 2 timer tager vi ham ind.
Han spiser igen ca. kl 12 - lidt frugt eller grøntsagsmos og derefter Hipp 2 indtil han er mæt.
Puttes ca kl. 13.30 igen og sover ca. 2 timer igen - gør alt hvad vi kan for at han sover ca de 2 timer, men vækker ham efter 2 timer - så han ikke sover for langt et stræk.
Han spiser igen ca kl 16.30 - grøntsagsmos og derefter Hipp 2 igen indtil han er mæt.
Han spiser som regel sin grød med god appetit.

Omkring kl. 18.30 begynder han at blive træt og vi putter ham med en flaske vælling. Han sover som regel omkring kl. 19.
Derefter er han en lille engel - sover tungt og godt - for det meste indtil kl. 01.00. Sjældne gange skal han have sutten inden midnat, men sover hurtigt videre. Så det er jo flot...

Men så begynder "det sjove". Han sover meget let og skal have sutten cirka kl. 01, 02 og spiser igen omkring kl 03 - 03.30.
Han spiser aldrig særlig meget om natten - ikke mere end maks 100 ml.

Problemet når han vågner de mange gange om natten er, at han vågner helt inden vi kan nå at gøre noget og derefter ligger han inde i sin lille seng på sit ...


Annonce

... værelse og jubler, snakker og hviner. Nogen gange vender han sig på maven.
Det kræver sutten et par gange - inden han bliver søvnig igen og sover videre den næste time. Derefter gentager det sig. Han kan godt ligge vågen i ½ time til 3 kvarter før det lykkedes at få ham til at sove igen.

Når han har fået sin flaske om natten sover han som regel et par timer, skal have sutten igen og hvis vi er heldige, sover han videre til omkring kl. 06 - 06.30.
Umiddelbart lyder det måske ikke så slemt, men vi føler det er frustrerende og jeg lider meget under at få min søvn afbrudt så mange gange.

Hvad gør vi forkert?

Vi kan næsten ikke overskue at det skal fortsætte sådan og ønsker os brændende at han kunne sove - i hvert fald indtil han skal spise.
Det er intet problem at give ham flasken - det er alt det roderi inden og efter der tærer på kræfterne.

Vores egen sundhedspl. har anbefalet os lidt zoneterapi til ham, så lige nu går han hos en sød gammel dame med masser af erfaring, der går ind og påvirker hans centralnervesystem, så han kan blive mere rolig og sove bedre om natten.
Hun siger at det nok skal virke - men jeg er lidt skeptisk. Han skal have den 3. gang idag, men jeg kan ikke spore nogen fremgang.

Jeg er spændt på hvad du siger til vores døgnrytme og om der er noget vi med fordel kan gøre anderledes.
Det skal lige siges at vi har prøvet med en 3. lur sidst på dagen omkring kl 17, men da vil han kun sove en ½ time. Dette bevirker osse at han ikke er træt før kl. 20 - og denne lidt senere sengetid gør intet godt. Han sover ikke bedre og vågner lige så tidligt. Han er lettere at få til at sove kl. 19. Desuden vil vi ikke gerne til at skulle have ham vågen om aftenen - det har vi prøvet, men da er han træt og urolig, og vores familie, der også tæller en storebror på 8 år, har brug for lidt "fred" fra babyen om aftenen.

På forhånd mange tak :o)

Med venlig hilsen
A.R. - den trætte mor.

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.

Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!

Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder


Annonce