Svar: Søvn - eller mangel på samme - 4 mdr.
Kære A.R.
Det er aldrig dumt at stille spørgsmål til en brevkasse, og du skal ikke undskylde at du spørger mig, det er jo det, det går ud på :o)
Din dreng sover rigtig godt om dagen og har umiddelbart en rigtig fin rytme. Han sover også rigtig længe om aftenen og har her ingen problemer med at komme videre i søvnen uden brug af sut. At han således har brug for sutten i løbet af natten tænker jeg, hænger sammen med at han på det tidspunkt allerede har sovet rigtig mange timer, derfor sover han lettere, lader sig let forstyrre og sutten hjælper ham til at koble fra, finde roen og atter sove videre.
Da han ikke er mere end 4 måneder gammel og tilsyneladende ikke er afhængig af sin sut for at sove (i hvert fald ikke endnu), når han sover fint fra 19 til 01 uden problemer, så tænker jeg, at der desværre ikke er så meget at gøre ved det, andet end at håbe på at tiden arbejder for jer ...
Der er ingen tvivl om at det hele vil ændre sig i takt med at han bliver ældre og i løbet af de næste 2 måneder vil han udvikle sig så meget både motorisk og mentalt, han vil begynde at spise mere og mere skemad, og vil ...
... naturligt også begynde at være mere vågen om dagen. Søvnbehovet, antallet af lure, varigheden af lurene, - ja hele dagens rytme vil ændre sig og det vil også påvirke hans nattensøvn.
Men indtil da, så sover han faktisk rigtig flot og selvom det er hårdt for jer, så må I glæde jer over at I har lange aftener uden baby og tid til storebror på 8. Det betyder så at I har en baby, som kræver jer lidt mere i løbet af natten og tidlig morgen - men man kan desværre ikke få børn der både sover aften og morgen ... :o)
Du har altså fuldstændig ret i at hos jer spiller døgnrytmen ind og at man sandsynligvis vil opleve en ændring i nattesøvnen i takt med at dagsrytmen også ændrer sig. Men da han sover om dagen og aftenen, som I ønsker, så vil det være synd at ændre ved noget her - man skal passe meget på med at ændre på noget som fungerer. Derfor er det tiden, hans alder, udvikling osv. som skal ændre tingene mere naturligt hos jer og det er som sagt et par måneder det sandsynligvis drejer sig om.
Det er det bedste råd, jeg kan give jer med på vejen. Håber det giver lidt ro at vide, at der er håb forude ...
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

