Svar: Søvn - vågner og græder
Kære Kia
Din datter er ganske givet begyndt at gå rundt og oplever nu verden større og mere uoverskuelig. Du oplever hende sandsynligvis også mere tryghedssøgende, morsyg, lige mere pjevset og klyngende til dig i dagtimerne end du måske tidligere har gjort og det er alt sammen noget der skyldes hendes alder og den udvikling hun går igennem.
Alle de oplevelser hun har om dagen skal bearbejdes om natten og derfor drømmer hun meget. Derfor vil hun godt kunne vågne med gråd, fordi hun drømmer og hendes vægring mod dig og dine kærtegn skyldes at hun stadig sover og at du derved bliver en del af hendes drøm. Derfor hjælper det netop bare at lægge sig med hende, berolige, ikke sige for meget men bare være der, så hun kan mærke at hun ikke er alene.
Nogle gange kan man også forsøge at få barnet til at drikke lidt, fordi det at få lidt vand kan hjælpe hende med at glide lidt tilbage til ...
... virkeligheden, hvorefter hun så atter kan komme videre i søvnen og sove mere roligt. Prøv derfor om du kan få hende til at drikke lidt, når hun om natten tydeligvis drømmer og har svært ved at komme ud af drømmen.
Du kan også prøve at tænde lidt lys på værelset, så hun bedre kan orientere sig når hun mere eller mindre stadig i søvne vågner op.
Hun lyder til at sove helt alderssvarende om dagen. Netop i 12-18 måneders alderen vil de fleste børn begynde at kunne nøjes med kun en lur dagligt og netop som du skriver sove fra ca 12-14. At hun i hverdagene fortsat har behov for at sove lidtekstra om formiddagen er helt okay, det er en overgang. I weekenden er der sandsynligvis lidt mere ro på og hendes behov for lur om formiddagen er derfor ikke så stor. Så din datter sover i øvrigt som forventeligt for hendes alder.
Jeg håber at ovenstående forklaring hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

