Svar: Klynkeri hos dreng

---

Hej med dig

Der er lidt forskellige tanker som dukker op i mit hoved, når jeg læser dit brev og jeg vil gerne dele lidt af dem med dig :o)

For det første tænker jeg at en sygdomsperiode, som bare trækker ud og ud, naturligt vil give hele familien mindre overskud og dermed også større klynkeri hos jeres dreng. Man klynger og pjevser naturligt mere, når man er træt, føler sig halvsløj og i det hele taget ikke har det særlig godt. Når I andre så samtidig også har været syge, ja så gør det jo ikke tingene bedre, så er det bare ekstra svært at finde overskud.

Men udover at vinteren har været hård ved jer, så tænker jeg også at jeres drengs klynken og pjevsen kan skyldes flere ting.

Det kan handle om at han i vuggestuen er en af de ældste nu og at han derfor ser de andre og yngre børn pjevse, pive og klynke. Han er godt til at tale fortæller du, men det er børnene omkring ham nødvendigvis ikke og han forsøger sandsynligvis nogle gange at gøre det han ser de andre gøre. Hvis de mindre børn i vuggestuen har held med at få kontakt og opmærksomhed, når de piver, så vil han måske også prøve om det virker, når han gør det ...

Derudover tænker jeg, at der jo lige nu og de næste år frem, sker rigtig meget med din drengs sprog. Han bruger sit sprog mere og mere bevidst og vil naturligt have behov for at prøve sproget af. Nogle gange taler han derfor hele tiden, nogle gange råber han højt, nogle gange siger han nogle ord, som du ikke har hørt ham sige før, han prøver grænser med sproget og nogle gange bruger han så klynken og piven som en del af sit sprog, for at finde ud af hvordan det fungerer. Han skal jo hele tiden suge ny viden og nye ord til sig, så hans ordforråd hele tiden udvikles.

Du skriver at du ikke kan få dig selv til at gøre nar af ham og det mener jeg bestemt heller ikke at du skal gøre, men du kan godt sige til ham, som du også prøver på, at han skal tale almindeligt, han kan gode bede om vand uden at pive. I stedet for at skælde ham ud eller gøre nar, så hold fokus på hvordan du gerne vil have han siger tingene. Han bruger jo også sproget for et eller andet sted at prøve grænser og han må gerne få at vide, at du ikke synes det er sjovt, når han taler som en baby :o)

Dette leder mig til næste tanke, måske vil han nogle gange gerne lege baby, netop fordi han ikke er ældre end han er og fordi han i vuggestuen er en stor dreng. Det kan være befriende for ham at få lov til at være lille og det kan gøre at han netop med sit sprog gør sig mindre, gør sig yngre end han egentlig er. Man ser også nogle gange dette hos ældre børn, børn som får yngre søskende osv.

Her kan man godt nogle gange lege med "nå, er du en lille baby nu, nå skal babyen have sutteflaske .." eller et eller andet, som han godt ved hører babyalderen til. Og prøv også selv at komme med fjollede babyord "gugugaga" og snak med ham om hvordan det var da han var en lille baby, ...

---

---

... hvordan han talte osv. Børn elsker ofte at høre om dengang de var helt små, den tid de ikke selv kan huske og det kan være en fin måde at tale med ham om at babyer taler på en måde og storedrenge på 2 år taler på en anden måde ...

Og det næste I skal overveje handler om lavt blodsukker og hvad jeres dreng indtager af mad i løbet af dagen. Når børn pylrer og brokker sig meget dagen igennem, så bør man altid se på kostens sammensætning samt jeres rytme for dagen.

En plan for dagen til en dreng på 2 år ser f.eks. således ud:

Morgen: Vågner og starter dagen med en portion havregrød, letmælk af kop.

Formiddag: ½ bolle med smør, ost, marmelade, banan eller anden frisk frugt. Vand af kop.

Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg,både fiskepålæg og kødpålæg. Rester fra aftensmaden, det kan være pasta, frikadeller, grøntsager - kartoffelbåde, gulerødder, agurk, rød peberfrugt eller lignende, der gives som tilbehør til brøddet. Vand af kop

Eftermiddag: En portion tykmælk, A38 med lidt frugtmos, friske bær, rugbrødsdrys, müsli eller hvad I nu synes, banan eller anden frisk frugt, ½ bolle med smør, ost. Vand af kop

Sen eftermiddag: Imens du laver aftensmad, kan han tilbydes lidt forskelligt grønt, agurkestænger, rød peberfrugt eller lignende ligesom til frokost

---

---

Aften: Aftensmad som I andre spiser, ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellig slags, grøntsager.

Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert og letmælk af kop.

Som du kan se af denne plan indgår der fortsat rigtig mange måltider og meget 'rigtig' mad. Det er vigtigt at spise sundt og godt for at gøre humøret stabilt.

Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.

Det er vigtigt at man allerede fra morgenstunden og dette gælder både børn og voksne, starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret.

Derfor anbefaler jeg ofte også havregrynsboller som mellem måltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas.

Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker.

Min umiddelbare tanke omkring pylrede, utilfredse og brokkende børn er derfor også at man prøver at gennemtænke, hvad barnet indtager af mad og drikke i løbet af dagen, om kosten kan sammensættes mere hensigtsmæssigt og at man så vidt muligt tilbyder vand som tørstslukker.

Jeg håber at mine overvejelser hjælper jer videre på vej, fortsat held og lykke med ham:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---