Svar: Skriger efter en halv times søvn
Kære Rikke
Tak for dit brev og velkommen til, dejligt at du har fået lyst til at skrive til mig selv :o)
Nu hvor Noah er 12 uger gammel, så skal han jo til lægen, undersøges og vaccineres. Det vil her være helt relevant at du får lægen til at kigge ham i ørerne, lytte på ham og du skal også tale med lægen om den dirren du oplever han nogle gange kan have i sit ene ben/fod. De ting du nævner, er man nødt til at se, for at kunne vurdere, hvad der er tale om ...
En temperatur på 37,5 om aftenen er normal og man taler ikke om feber her. Derfor lyder det ikke som om at din dreng har haft eller har mellemørebetændelse og de skrig du oplever han nogle gange vågner med, er ofte enkelt stående, det er ikke sådan at han generelt vægrer sig mod at blive lagt ned. At han lige pludselig vågner med skrig tænker jeg derfor handler mere om at han drømmer rigtig meget i øjeblikket.
Der er ingen tvivl om at han oplever mere nu. Han kan sandsynligvis holde sit hoved bedre og bedre selv, drejer det bevidst efter lyd, lyd, stemmer, dit ansigt osv. og hvis du sidder med ham og far kommer ind i stuen, ja så kigger han efter far. Han begynder således at fornemme rummet han er i på en anden måde end tidligere, han ser farver, mønstre osv.
Derudover bruger han også sig selv mere og mere bevidst, han holder fast med sine hænder, forsøger at slå til tingene i aktivitetsstativet, han kluk-ler højt, han smiler bevidst, han pludrer i dialog, forsøger måske at trille lidt osv. osv. ...
... Alt det gør at han skal bearbejde en masse stimuli, oplevelser osv. og det gør han i drømme. Derfor vil børn i hans alder godt kunne ligge og småklynke i søvne og vil også kunne vågne med skrig, næsten lyde som om at de er blevet stukket - men det skyldes en drøm. ofte kan man berolige barnet med lidt kærtegn og så atter få det videre i søvnen, nogle gange må man tage barnet op, give det lidt mælk eller en sut, for atter at falde til ro og derefter sover barnet så trygt videre.
Netop opmærksomheden på verden kan også gøre at han har svært ved at overgive sig til søvnen og derfor har brug for hjælp til at blive skærmet. Det kan være svært at finde det rette tidspunkt at putte ham på, for på den ene side skal han have lov til at opleve og mærke verden og skal derfor måske puttes 20-30 minutter senere end han plejer, på den anden side, skal han heller ikke være vågen så længe at han bliver overtræt og slet ikke kan koble fra. Det er meget fint at du holder fast i at putte ham i barnevognen og det putteritual I har det, det hjælper ham at finde ro, når måden du putter ham på er det samme igen og igen.
Babysvømning er rigtig godt og det lyder også som om at han er glad for det. Hvis lægen siger at din drengs ører er røde, så skal du naturligvis ikke tage af sted, men hvis alt virker okay, så synes jeg sagtens du kan tage til babysvømning igen. Min umiddelbare tanke er at du lige nu oplever det man kalder for et 'tigerspring' hos din lille dreng :o)
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Øjenbetændelse
Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.
Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.
Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

