Svar: Kontakt - skal jeg være bekymret?
Kære Maria
Det er jo altid svært at vurdere børns kontakt, når man ikke kan se dem, men ud fra det du fortæller, så lyder det ikke som om at der er noget galt med jeres datters kontakt, snarere som om at hun synes verden omkring hende er mere spændende - end I forældre er ...
Med den alder hun har nu skal hun gøre begge dele. Hun skal kigge på jer, smile til jer bevidst, nyde at indgå i dialog så I skiftes til at pludre til hinanden osv. Hun skal putte sig ind til jer, når hun er ked af det, træt og hun skal falde til ro, når I svøber hende, luller hende osv.
Men hun skal også kigge på verden, hun bliver mere og mere bevidst om hvad der foregår omkring hende, hun bliver mere og mere bevidst om at bruge sig selv. Hun putter fingrene i munden, drejer hovedet bevidst efter lys og lyd, øver sig i at koordinere sine bevægelser mere, hun ser farver og former mere ...
... og mere tydeligt, fornemmer rummet hun er i osv. Det betyder at hun naturligt har brug for anden stimulation, hun har brug for at få lov til at opleve verden, bruge sine sanser osv. og således ikke kun brug for at ligge og putte i favn - selvom det er utroligt dejligt. Men hun har selvfølgelig brug for begge dele, så det er vigtigt at I oplever at hun kan begge dele.
Hvis du oplever at hun vægrer sig mod at være i arm generelt og at det er svært at have den tætte kontakt med hende, at hun helst studerer dig på afstand osv. så tal med sundhedsplejersken eller lægen omkring det igen, altid hellere spørge en gang for meget :o) Det er lettere for nogen der er vant til at stå med børn i hænderne at vurdere om kontakten er som den skal være, end det er som nybagt mor, sådan er det og det er okay.
Håber ovenstående hjælper dig lidt videre, fortsat held og lykke med hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

