Annonce

Annonce

Svar: Fjernsyn og film. Hvor meget og hvad?


26. marts 2009

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Børn bliver naturligt draget mod fjernsynet, lydende, de skiftende billeder, musikken, historierne osv. er noget alle børn tiltrækkes af og fjernsyn er en del af vores generation. Men det betyder ikke at det udelukkende er godt for jeres dreng at se meget TV og man siger faktisk at børn i dag ser alt for meget, det er for stillesiddende og de har brug for at være fysisk aktive i stedet.

Man kalder det for skærmtid og det er både den tid der bruges foran tv, foran computer, Playstation osv. Helt små børn bør slet ikke være foran disse ting og for de større børnehavebørn og de børn der er startet i skole, så anbefaler man faktisk max 1 times skærmtid dagligt:o) Derfor skal I virkelig tænke jer om, når og hvis I tillader fjernsyn flere timer dagligt.

Jeg ved dog godt hvor vigtigt det er, nogle gange at få bare lige ½ times ro til noget praktisk og jeg er helt enige med jer i at fjernsynet nogle gange kan være godt til børn der kommer hjem fra institution. De får lige slappet lidt af, koblet fra efter en dag med masser af aktiviteter og højt lydniveau og det er helt okay. Det er også fint at prioritere en ½ time her i stedet for at vælge børnetimen om aftenen, fordi I på det tidspunkt er igang med aftensmaden.

Det er mit indtryk at fjernsynet idag ofte bliver brugt som aktivitet, som en slags babysitter, når mor og far skal lave mad, vaske tøj osv. men det er jo ofte aktiviteter som man godt kan inddrage barnet i og det har barnet faktisk langt bedre af. Når man er 2-2½ år gammel, så kan man sagtens være med i køkkenet, være med til at dække bord, man kan være med til at komme agurker, tomat, majs osv. i salatskålen ligesom man også kan være med til at hænge vasketøj op, give mor klemmerne eller gå lidt rundt med en støveklud. Og det er vigtigt at man som forældre medtænker at børn har godt af at være med i de ...


Annonce

... dagligdagsting, at det er bedre for dem, end at sidde foran fjernsynet.

Så selvom fjernsyn, dvd-film, computere, spillekonsoller osv. er en naturlig del af hverdagen i vores generation og noget børn vokser op med, så er det vigtigt at bruge de elektroniske medier fornuftigt og med omtanke.

Teletubbies, Postmand Per, Bamse og Kylling osv. er programmer lavet til små børn og de fleste børn vil godt ned i 1-2 års alderen kunne forholde sig til og blive fanget af de lyde, klare stemmer osv. der er i disse film. Jeres dreng forstår ganske givet ikke alt hvad han ser, men han bliver fanget af det og det vil være rigtig godt, hvis I en gang imellem ser udsendelser, film osv. sammen med ham og taler om hvad der sker "Teletubbierne bliver så glade, stooort kram ..., det er dejligt at få kram ..." eller hvad det nu kan være. Men vi taler ½ time om dagen, mere har han faktisk ikke behov for.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Læg filmene væk, så han ikke automatisk falder over dem og derfor søger dem. børn er jo meget impulsive, så hvis han ser at filmene ligger fremme, så vil han naturligt efterspørge det mere end hvis de ikke er der ...

Vær også meget opmærksomme på valg af film. Selvom tegnefilm på jer ikke virker særligt uhyggelige, så kan de godt påvirke ham så han sover dårligt om natten. At han ikke reagerer lige nu, kan hænge sammen med at han trods alt ikke er ældre end han er, men i takt med at han bliver 3-4 år, så kan han godt blive påvirket af en film han ser. Han kan f.eks. ikke at kaffekopperne bliver levende eller at monstere ikke findes i virkeligheden. Det er svært for et lille barn at skelne fantasi og virkelighed og derfor skal man medtænke, hvad barnet ser og om det er hensigtsmæssigt. Ofte står der på film, hvad aldersgruppen filmen henvender sig til og det er en god idé at holde sig til dette.

Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex

Køkkenhygiejne

Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.

- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.

- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit svar på min sidste henvendelse. Jeg blev i meget bedre humør efter at have læst det. Min mand og jeg har talt en masse sammen, og der er faldet ro over hverdagen igen. Tusinde tak!

Ermelin - mor til pige på 3 måneder


Annonce