Brev:
Nægter at spise - 8 mdr.

Hej Helen
Så er jeg her igen med et spørgsmål om mad til vores datter på snart ni måneder. Vi har nu fundet ud af, at hun ikke har mælkeallergi mere, så nu åbner der sig en helt ny verden af mælk, sovs, A38 og ost :o). Vi er dog ikke kommet i gang endnu rigtigt, for det er kun et par dage siden.
Mit problem drejer sig nu om, at hun ikke vil spise frokost og aftensmad. Det ender i et kæmpeskrigeri, hvor hun ryster på hovedet og nægter at åbne munden efter 2-5 skefulde.
Til frokost får hun rugbrød med avocado/makrel/torskerogn/leverpostej e.l. efterfulgt af grøntsagsmos. Lige nu tager hun én rugbrødshapser og 4-5 skefulde mos.
Til aftensmad får hun forskellig grøntsagsmos som basis og så vores mad. Altså kødsovs, boller i karry, sammenkogt ret osv. osv.
Til begge måltider får hun lov at sidde med brød eller grøntsager i hånden sammen med, og det tygges der lystigt på.
Vi forsøger at give hende større og større bidder, og hun er god til at få det ned, selv om hun ikke har en eneste tand endnu :o).
Jeg ammer hende tidlig morgen (4-6), eftermiddag (13), før sengetid (19) og sen aften (23). Jeg ved godt, at den amning om eftermiddagen snart skal væk, men det virker lidt uoverskueligt lige nu, for hun skal jo have noget at spise, og hun søger den amning meget (det ...
... gjorde hun også, da hun spiste).
Om morgenen får hun grød, og det ryger sådan nogenlunde ned. Frugtmosen om formiddagen bliver ca. halvt spist op, men grøden om eftermiddagen efter luren er mest populær - den vil hun gerne have.
Hun sover fra 19.30 til 6-6.30 afbrudt af - nogle gange - en del opvågninger. Hun får omkring en times lur om formiddagen og 2-3 timer om eftermiddagen.
Der er så lidt en tendens til, at hun gerne vil have mad på glas. Hun har afvist det et par gange også, men for det meste spiser hun det. Er vores hjemmelavede mad så bare uinteressant, er det problemet? Vi forsøger ellers med forskellige sovser og spændende grøntsager.
Jeg kan ikke finde ud af, hvad vi skal gøre, når hun ikke har spist noget til måltiderne, for hun er jo sulten, græder voldsomt og søger så mig. Skal jeg amme hende, skal vi give hende noget på glas, eller skal vi lade være for at vise hende, at hun SKAL spise "den mad, der kommer på bordet"? Den sidste virker dog lidt umulig at gennemføre, hun skal jo have mad og næring.
Er det en del af separationsangsten og tryghedssøgningen? Hun er generelt lidt morsyg nu og glad for at putte.
Ellers er hun aktiv og glad, kravler rundt med turbo på og rejser sig op ved alt, hun kan komme i nærheden af.
Håber, du kan hjælpe!
Mange hilsner
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.