Annonce

Annonce

Svar: Amning i flere timer


28. marts 2009

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Rikke

Det lyder umiddelbart ikke som om at din datter mangler mælk, du oplever jo at du har masser af mælk til hende og du fortæller også at hun gylper meget, når du efter amning tager hende op og hun er urolig. Derfor lyder det ikke umiddelbart som om at hun skal suppleres med en flaske ...

Det er dog uholdbart for jer alle, at hun ligger ved brystet i 5 timer. Det kan hverken du, brystet eller lillepigen holde til i længden. Det lyder derfor som en rigtig god idé med en sut og så putte hos far, som ikke forbindes med amning. Der er ingen tvivl om at hun bliver forvirret af lugten af din mælk og tror hun skal die hele tiden, når hun ligger hos dig.

Du skriver at hun ikke vil tage imod sutten ... har du forsøgt med forskellige typer? Du må prøve dig frem og se om ikke en eller anden bliver accepteret. Da hun er født før tid, er hun jo sandsynligvis en lille pige, så kig efter en lidt mindre model, som ikke giver kvalme, når hun får den i munden. Jeg ved at nogle familier nogle gange har haft held med en Nuby eller en fra Pigeon. De er gennemsigtige og i silikone og fås både runde og anatomiske så vidt jeg ved ...

Det kan også være en idé at give hende en lille smule kogt vand med sukker og så dryppe lidt i munden på hende med en lille sprøjte. Jeg ved godt at det normalt ikke anbefales og at bør som udgangspunkt kun skal have mælk, det er heller ikke meget hun skal have, men måske bare 10ml for at det ikke tager pladsen op for den egentlige mælk. De få ml kan dog godt give lidt ro fordi det virker smertestillende og fordi hendes tarme ikke arbejder helt så meget på højtryk med kogt vand, som når der kommer mælk ned. Hun har sandsynligvis fået lidt kogt vand med sukker på neonatalafdelingen, når de f.eks. skulle tage blodprøver - så du ved sikkert ...


Annonce

... hvad jeg mener ...

Lad far give hende dette og lad hende så ligge på fars brystkasse og finde roen, når du har ammet hende og du ved hun ikke skal have mere mad lige nu.

Nogle børn er rigtigt gode til at bøvse, andre bør skal have mere tid til det. Hvis din datter falder i søvn og bare sover, så behøver du ikke vække hende for at få hende til at bøvse. Så vil hun sandsynligvis begynde at røre lidt på sig ca 40 minutter efter hun blev ammet og smaske lidt, måske gylpe lidt og småklynke. Så er det fordi luften her kommer op. Nogle gange klarer hun det selv, andre gange må du tage hende op, lade hende komme af med luften og så putte hende igen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Når hun skal bøvse så prøv at holde hendes ryg så lige som muligt og armene holdes let løftet. Hvis du holder hende på skulderen, så skal hun altså så langt op over skulderen at hun har armene løfte op over din skulder. Hvis du holder hende foran dig, så hold hende med dine hænder rundt om brystkassen, så hu hænger i dine hænder, men stadig har armene lidt løftet og ryggen lige .... svært at forklare, håber du forstår hvad jeg mener :o)

Svøb hende og lul hende til ro og er hun ked af det og frustreret, så gå lidt rundt med hende, hvor hun ligger på din underarm med sin mave. Når hun ligger på maven på din arm så slapper hun mere af i kroppen og du kræver ikke hendes kontakt på samme måde, som når hun ligger i din favn og kigger op på dig. Det er ofte en god stilling at bære barnet i, når det er lidt uroligt og har svært ved at give slip på verden ...

Tilsidst vil jeg lige sige, at du naturligvis også gerne må tilbyde din datter udmalket modermælk på flaske, hvis du skønner at hun har brug for den mælk og dine bryster trænger til at få lidt pause :o)

Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sko

Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.

Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...

Læs mere i Babylex

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce