Brev:

Vores søn på 6 år skifter karakter

---

Hej Helen,

Ja heldigvis vil du måske sige. Måske er det tidspunktet at han skal ændre sig... Er det en en proces hvor han forsøger at vride sig lidt væk fra Mor?...

Nå, nu til sagen. Vi har en søn på 6,5 år. Han går i børnehaveklasse og synes at trives utrolig godt. Vi selv er også meget glade for skolen. Han er og har altid været "den gode dreng". Har været nem, opfører sig stort set altid ordenligt osv. I børnehaven var han pigernes dreng - de var vilde med ham, måske pga hans milde sind. Ind i mellem tænkte jeg - ja, han ligner måske sin far og morfar men det kunne måske være godt for ham om der kom lidt mere dreng op i ham :-). Ikke for min skyld, men for hans egen.

Det er der så kommet nu, og bestemt mest på den gode måde. Han har fået nogle gode drengevenner i klassen og trives rigtig godt. Det som irriterer mig voldsomt er hans adfærd når jeg henter ham på skolen i sfo. En dag hyggede han sig gevaldigt med drengene, de var oppe i et højt gear og han gad ikke med hjem. Det var sådan set ok at give udtryk for det - men det var på en lidt flabet irriterende måde og jeg tænkte hvem var lige den dreng der?... I går da jeg hentede sagde han kort hej og satte sig så med ryggen til mig. Jeg var målløs og selvfølgelig såret. Da han kom hjem tog det ham temmelig lang tid at komme ned i gear, ...

---

---

... derefter er han "sig selv" igen.

Forleden da han svarede flabet konfronterede jeg ham med det da vi kom hjem, og efterfølgende var han totalt utrøstelig og var ekstremt kærlig overfor mig. Så forsøgte jeg selvfølgelig bare at få ham til ro og sagde at det var glemt. Det var tydeligt at han selv var klar over den var gal. Men da der så var en episode igen i går, vidste jeg nærmest ikke hvad ben jeg skulle stå på. Det er som om han ikke kan styre sig selv helt. Der er heller ikke langt fra glæde til gråd.

Skal jeg bare ignorere det og tænke nå ja, min søn hygger med vennerne og det er måske ikke så sejt at ens mor kommer og henter, eller skal jeg konfontere ham med det og sige at det ikke er rart, og at jeg godt vil have vi behandler hinanden ordenligt i vores familie? Vi er en velfungerende familie hvor vi har det godt sammen og bruger tid på hinanden.

Han er en klog lille fyr, har fra en tidlig alder været meget empatisk og han kan formentlig godt mærke hvordan jeg får det. Jeg har svært ved at skjule når der er noget jeg ikke finder mig i, så derfor er det måske svært for mig at ignorere det. Men tror du det er bedst jeg gør det, og siger til mig selv - ok du er en opmærksom mor, men det her er en irriterende oplevelse og følelse som du bare skal kunne rumme som mor? Hvad synes du?

Kærlig hilsen
Mig

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---