Annonce

Annonce

Svar: Nedskære antal amninger og ammestop


31. marts 2009

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære A/M

Da både du og din datter lyder til at være glade for amning, så vil det være rigtig godt, hvis du kunne bibeholde amning til din datter er 12 måneder. Behovet for mælk nedsættes gradvist i takt med at indtaget af rigtigt mad sættes op og på sigt vil det derfor blive mindre og mindre du ammer, det går normalt helt gnidningsfrit :o)

Det vil normalt være passende med 4 amninger dagligt i 7 måneders alderen. Disse vil ofte ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det er altså amningen inden formiddagslur og amningen om eftermiddagen der forvinder først.

I 8-9 måneders alderen vil de fleste børn trives med 3 amninger i døgnet, disse ligger ofte tidlig morgen, aften og sen aften. Det er altså amningerne i løbet af dagen der forsvinder først netop for at give plads til den øvrige mad.

Omkring 10 måneders alderen vil man skære yderligere ned og amme 2 gange dagligt. Nogle ammer her aften og sen aften hvorefter barnet sover til næste morgen og står op og starter dagen med grød, andre vælger at amme aften og tidlig morgen. Det må man gøre, som det passer bedst.

Efter 12 måneders alderen kan man amme en gang i døgnet, så længe både mor og barn har det godt med det. Ammer man herefter, så vil man nok, som du skriver, være den der siger fra - man kan ikke regne med at barnet i denne alder gør det :o)

En plan for dagen til et 7 måneders barn ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre i mors seng.

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, ...


Annonce

... det kan være f.eks. appelsinbåde, fersken, blommer eller lignende, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden amning

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Tilbydes agurkestænger, ristede rugbrødsbjælker eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca 13

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos og tilbydes igen lidt frugt i hånden at sutte på ligesom om formiddagen,


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Hun kan spise ris med sovs, grøntsagsretter osv. som naturligvis moses i en konsistens hun kan kapere. Hun tilbydes ved siden af sin mos kartoffelbåde, kogte blomkål og broccolihoveder og lignene at tygge på og selv sidde med. Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes og sover uden mælk til næste morgen tidlig.

Når man ammer så ved man jo aldrig helt hvor meget børn egentlig får, men hvis man medtænker de undersøgelser der er lavet omkring børns mælkeindtag og mors mælkeproduktion og også sammenligner med, hvad børn plejer at indtage af flaske, så vil et barn på din datters alder have behov for ca. 750ml mælk dagligt (heri er der jo også væske), ved siden af skemaden.

I 8-9 måneders alderen, hvor hun vil kunne nøjes med 3 amninger/flasker vil mælkeindtaget ligge på ca 600ml og i 10-12 måneder vil 400ml være nok. Ved siden af dette vil så indgå mælk i madlavningen, mælk af kop, som sovs, ost, en portion yoghurt eller lignende tæller også med.

Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Cykelstol

De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.

Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.

Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.

Læs mere i Babylex

Vedligeholdelse af barnevogn

Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.

For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce