Svar: Hvad må man drikke - juicebrikker?
Kære Mie
Vand er den bedste tørstslukker og generelt gælder at man bør lære sit barn at drikke vand.
Juice kan gives en gang imellem, men bør ikke gives dagligt eller flere gange om ugen og giver man det, så er det i små mængder. En juice-brik indeholder sandsynligvis ca 200ml, måske mere og det er forholdsvis meget, når der også skal være plads i maven til andet og mere sundt. Børn må gerne få lidt saft og juice en gang imellem og det kan være et okay supplement til anden frugt, så barnet får lidt vitaminer, men det er vigtigt at det er lidt, for ellers tager læskedrikkene pladsen op for den egentlige mad, og barnet får hurtigt for meget sukker.
Der er ingen tvivl om og flere undersøgelser viser også at grobunden for overvægt starter tidligt og det handler blandt andet om at børn fra de er ganske små tilbydes alt for mange sukkerholdige drikke. En kostundersøgelse fra Fødevareinstituttet 2001 viser, at børn og unge i alderen 4-14 år drikker 442ml læskedrikke (sodavand, saft og juice) dagligt. I dette tal er både indregnet sukkersødet og kunstigt sødet drikke. Åsagen skal sandsynligvis findes i at der fra ganske tidligt er indført dårlige drikkevaner.
Ud over at påvirke til overvægt, så betyder indtaget også at børns tandsundhed bliver påvirket. De får huller og også erosioner, som er ætsning af tandemaljen. Ætsningen sker blandt andet på grund af koncentrationen er sukker og syre i drikken. Syrekoncentrationen er især høj i juice og er dermed lang tid om at blive vasket ud af tænderne. Derudover vil bakterierne i mundhulen omdanne sukker til syre og det er syren, som opløser tandemaljen.
Også kulsyre i sodavand har indflydelse på surheden i drikken og kan være med til at opløse tanden og det er uanset om man vælger et light produkt eller en almindelig sodavand.
Regelmæssig tandbørstning er godt og nødvendigt, men det kan ikke forebygge ætsning af tandemaljen, derfor er man nødt til at give sit barn sunde drikke og kostvaner, hvis man vil passe på barnets ...
... tænder.
Fødevarestyrelsen skriver:
"Surhed måles i ph på en skala fra 1-13. Syv er neutralt og vand har en ph-værdi på 7. Cola har en ph på 2,4 og æblejuice en ph på 3,5. Det er når ph´en i mundhulen falder til under 5,7, at tændernes emalje begynder at opløses. Afhængigt af vores spytkvalitet varer det mellem 40-60 minutter før vores tænder er fritaget fra syrebadet.
Ph-Værdi i forskellige drikke:
Sodavand 3,2
Cola 2,4
Appelsinjuice 3,7
Æblejuice 3,5
Mælk 6,7
Vand 7,2 ...."
Ovenstående er fra www.altomkost.dk
Vand tilfører kroppen væske uden at tilføre kalorier fra sukker, alkohol eller fedt. Vand fra hanen i Danmark er rent og indeholder mineralerne kalcium, jod og magnesium. Vand er derfor den bedste måde at dække kroppens væskebehov på. I Spanien hvor I bor er vandsammensætningen sandsynligvis anderledes, men stadig må vand (f.eks. fra flaske) være det bedste valg :o)
Med hensyn til te, så gælder det samme her, at hun ikke skal have det i store mængder. Ifølge WHO´s rapport "Feeding and nutrition of infants and young children" fra 2003 bør man ikke give børn te sålænge de er under 24 måneder. Det gælder både sort te, grøn te og urtete og anbefalingen skyldes at te påvirker barnets jernoptagelse.
Så hvis du giver din datter te om morgenen, så gør det kun en gang imellem og giv hende det af kop (ikke i flaske). Det kan efter 2 års alderen være okay i perioder hvor hun måske er lidt forkølet, men ellers er det ikke særlig godt for hende. Hun har bedst af at få et glas mælk om morgenen, du kan lune det, hvis du synes hun har brug for at få lidt lunt at drikke.
Vælger du te, så køb kamillete eller koffeinfri te. Det bedste du kan give din datter at drikke er 2 glas mælk (morgen og aften), 3 glas vand eller vand efter behov, når hun viser sig tørstig og så en gang imellem en lille kop te, et lille glas juice, hvis bølgerne går rigtig højt - men sidstnævnte altså ikke flere gange ugentligt :o)
Fortsat held og lykke og rigtig god weekend :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

