Annonce

Annonce

Svar: Får han for lidt mad?


1. april 2009

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Lisa

Det lyder som om at du i øjeblikket skal følge din intuition. Du har en dreng der normalt har spist rigtig godt, han udvikler sig rigtig meget både mentalt og fysisk i øjeblikket, han sover rigtig godt om natten og så har han lige været syg - og er måske ikke helt rask endnu ...

Det lyder i hvert fald som om at han lige nu helst vil have mad, der glider mere eller mindre ned af sig selv, det er dejligt bekvemt bare at skulle synke det du giver ham med ske og det med at tygge og spise selv, det er ikke så interessant lige nu. Jeg tænker det handler om at han fortsat er lidt syg og lige skal have lidt tid.

Mange børn lukker munden for skeen i 8-10 måneders alderen, som et udtryk for at de vil selv. Det er en måde at vise selvstændighed på, vise af de er deres egne små personligheder, det er et lille menneske vi har med at gøre og vi kan ikke få dem til alt :o) Derfor hjælper det ofte her, at give barnet mad i hånden, som barnet selv kan sidde og gumle på, servere mere og mere mad i stykker som enten kan spises med fingrene eller med en gaffel og på den måde imødekomme barnets egen vilje og lyst til at udforske og lære.

Ved siden af må man så supplere med lidt mos og grød, så barnet får lidt ekstra indenbords, netop i denne alder hvor de jo også begynder at kravle, rejse sig ved tingene osv. skal deres energibehov naturligvis dækkes og så må man forsøge at spæde lidt til, hvor man kan.

Hos jer spiller sygdom en rolle og så skal du naturligvis lægge ...


Annonce

... mærke til, hvornår han lukker munden fordi han vil selv. Prøv derfor at tilbyde ham mad i hånden, frugt, brød, kogte grøntsager, kogte pastaskruer og lignende som han kan sidde med selv og suppler så op med lidt grøntsagsmos eller grød (hjemmelavet eller købt, det betyder ikke så meget, bare han får lidt).

Du skal ikke spekulere så meget over mængderne, det gør ikke noget at han spiser 5 pastaskruer og ½ frikadelle, hvis du så supplerer med ½ dl. grød eller mos ved siden af. Det er helt okay, at han i en periode spiser på denne måde. Det er således fint at du starter med mad i stykker og supplere med lidt på ske efterfølgende:o)

Og lukker han så munden fuldstændig og ikke vil have mere, ja så må du tro på at han får hvad han har behov for, han trives jo, udvikler sig, sover godt om natten osv. Det vigtigste her er, at han får små hyppige måltider, så hvis han ikke spiser særlig meget til det ene måltid, så går der ikke sålænge før han tilbydes mad igen ...


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det kunne her være en god idé at være hjemme lidt et par dage, bare lige til han er ovenpå igen. Men når du er ude, så sørg også for at have noget med til ham, som han kan få at spise. Du kan købe grød på brik, som du kan give ham, men du kan også sagtens tage frugt med, som han kan sidde med i barnevognen, så han ikke helt skal undvære at få noget i 4 timer ... :o)

En dårlig mor lyder det dog ikke som om du er, tværtimod, så lad være med at sige sådan til dig selv :o)

Ha en rigtig god weekend og rigtig god påske.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.

For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.

Tak fra en taknemmelig mor


Annonce