Brev:
Vægt - 7 mdr.

Kære Helen.
Min mand og jeg har i august 2008 fået en skøn datter. Vi bor i Spanien - Barcelona - og hun blev født hernede, ca. tre en halv uge for tidligt. Ved fødslen vejede hun 2,4 kg og var 45 cm lang. Nu ca. 7 måneder senere er hun blevet 65 cm og vejer 5,6 kg. Hernede eksisterer sundhedsplejersken ikke, så man konsulterer en børnelæge i stedet. Den kotyme har vi selvfølgelig fulgt.
Vores datter tog fint på indtil for to måneder siden, da hun den femte måned blot tog 100 gram på og i den sjette 300 gram. Det var nogenlunde sammenfaldende med, at hun stoppede med bryst, og gik over til modermælkserstatning (vi stoppede helt med amningen for en måned siden, da hun blev et halvt år). Da vores datter ikke havde taget mere end 100 gram i den femte levemåned sendte lægen os på hospitalet, hvor hun fik taget blod- og urinprøver. Der var ingenting i vejen, tværtimod noterede de, at hun virkede velfungerende og udadvendt.
Ud over den lave vægt er børnelægen yderst tilfreds med hendes udvikling. Alle andre ting er som de skal være (herunder hendes afføring, som er på daglig basis), og hun er et utroligt glad og ...
... nysgerrigt barn. Hendes 24 timers madindtag er på ca. 600 ml vælling (modermælkserstatning tilsat kornprodukt, som er det de anbefaler hernede for at tage på), fordelt på ca. seks måltider. Desuden spiser hun både grønsagsmos og frugtmos (tilsat enten kylling eller kalvekød), hhv. kl. 13 og 17. Begge dog i relativt små mængder (ca. 10-20 skeer).
Nu kommer mit spørgsmål så: Vejer hun for lidt, og spiser hun for lidt?
Sidst hun var til børnelægen, ville han endnu engang sende hende på hospitalet, denne gang for at indlægge hende to døgn mhp. at observere hendes indtag. Det sagde vi nej til, da vi første gang vi var på hospitalet blev beroliget af lægerne, som sagde, at man skulle tage det tidlige fødselstidspunkt i betragtning, når man så på hendes vægtforøgning. I stedet blev vi enige med ham om at komme til det, de kalder 'vægtkontrol' efter 14 dage, dvs. om halvanden uge.
Hun spiser halvdelen af sin vælling i løbet af dagen, og den anden i løbet af de tolv timer hun sover om natten.
Har du nogle gode råd til hvordan, vi kan få hende til at spise mere i løbet af sine vågne timer?
Med venlig hilsen,
Sofie
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.