Annonce

Annonce

Svar: Vægt - 7 mdr.


1. april 2009

Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Sofie

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af din datter og jeres forløb :o)

Du kan på medlemssiderne gå ind i 'Livets bog' og indtaste din datters vægt og længdemål fra fødsel og til nu. Så vil du får et overblik over hendes vækst og kan på hendes kurver se om hun vokser som hun skal. Det er her vigtigt at hun følger sin egen kurve, det gør ikke noget, hvis hun ligger på den underste kurve, - hun var jo lille allerede da hun blev født, men hun bør følge denne kurve. Hun bør ikke falde flere kurver yderligere ned.

Når man skal vurdere om børn trives, så skal man naturligvis også se på hvordan de udvikler sig. Man kan sagtens være fysisk lille, men i øvrigt udvikle sig fuldstændig alderssvarende og det lyder som om at jeres datter gør det. Det er dog rigtig godt at I bliver fulgt af børnelægen og at de har ordineret ekstra energiberigende mælk og I skal naturligvis følge det de siger.

Ud over de ordinerede 6 flasker dagligt, så skal jeres datter også have skemad og hun må også meget gerne begynde at få lidt mad i hånden som hun kan sutte på. Det er vigtigt at hun tilbydes alderssvarende mad ved siden af sine flasker, det behøver ikke være særlig meget, men lidt har også ret og det kan så være med til at give hende lidt ekstra næring, samtidig med at det jo motivere hende og får hende igang med maden. Hun kan jo ikke leve udelukkende af mælk de næste måneder, så det er fint at I er startet med små skeer frugtmos og grøntsagsmos. Rigtig godt, bliv ved med det - også selvom der måske kun glider ½ dl. eller mindre ned af gangen.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, øllebrød eller flerkornsgrød, vand af kop. Du kan lave grøden selv eller købe babygrød til børn.

Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden - det kan være appelsinbåde, blomme, fersken, melon eller lignende at sidde med selv og sutte på. Vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur ca kl. 10

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, du kan lave det selv eller købe det på glas, tilbydes brødskorper, agurkestænger eller lignende i hånden at sutte på, opbløde med spyt osv. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca 13.30

Eftermiddag 16.30: Tilbydes lidt frugtmos, frisk blød frugt i hånden ligesom om formiddagen. Kan også få en lille smule grød med frugtmos i stedet, vand af kop. Suppleres med lidt flaske.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød ...


Annonce

... eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Det kan være ris med lidt sovs (bolle i karry), indmaden af en frikadelle, lidt farsbrød der moses ned i grøntsagerne, tomatsovs/kødsovs, kogte blomkål og broccoli, kartoffelbåde og lignende i hænderne at gnaske på selv imens der suppleres med mos. Vand af kop.

Puttes til natten med en flaske 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske

Midt nat: Behøver ikke flaske i det tidsrum

Som I kan se er der 6 flasker i denne plan, normalt vil jeg sige at 4-5 flasker er nok i 7 måneders alderen og at barnet derfor kunne springe flaske om formiddagen og om eftermiddagen over. Men da I af lægen har fået at vide, at I skal give flaske 6 gange dagligt, så har jeg lagt dette ind i planen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Derudover indgår så små mængder skemad, små hyppige måltider og I skal her huske på at det ikke behøver være særlig meget jeres datter skal spise. Det er fint, hvis hun kun spiser få skefulde lidt er bedre end ingenting og får hun f.eks. ½ dl. grød/mos 4 gange dagligt, så har hun alligevel pludselig fået 2 dl. mad ved siden af sin mælk og det vil hjælpe hende til at tage på.

Samtidig giver de små hyppige måltider hende et stabilt blodsukker og hun vil sandsynligvis elske at komme op at sidde i høj stol og få mere rigtig mad - fremfor at få så meget flaske som hun lige nu får. Der er jo en risiko for at hun pludselig afviser flasken, hvis hun presses til at tage den, så derfor er det også vigtigt at få hende igang med anden mad.

Det er også vigtigt for at forebygge kræsenhed og give sunde madvaner, at hun nu tilbydes større variation og mere smag. Det skal være spænde og gøres lækkert at spise :o)

Kød og fisk er vigtige ingredienser, ligesom de grovere grødtyper vil være god for hende at få. Hun har brug for især protein og fedt for at tage på. Protein findes især i kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter og derfor vil det være rigtig godt at I medtænker disse ting i hendes daglige indtag.

Rigtig gode fedstoffer får vi især fra fisk og hun kan derfor få fisk som I andre spiser eller du kan bruge fisk fra dåse. Hun kan få både rødspætter, torsk, laks, makrel, sild eller hvad I andre nu spiser eller har mulighed for at købe til hende. Derudover vil det som sagt være fint, hvis I laver lidt sovs og giver hende lidt af dette på grøntsagsmosen, ligesom I også stadig skal bruge lidt fedtstof i selve mosen og i grøden.

Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende :o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce