Svar: Vores datter på 1½ år slår
Kære Anna
Mange børn slår, i din datters alder, som en reaktion på at de endnu ikke har meget sprog. Hun forstår stort set alt hvad I siger, men har endnu svært ved selv at give verbalt udtryk for sine tanker og følelser.
Det er også en alder, hvor hun prøver forskellige ting af, for at se hvordan i reagerer. Hun er ikke uartig eller uopdragen, men derimod nysgerrig og på vej til at lære. Hun aflæser dit kropssprog helt utroligt godt og derfor skal du mene "Nej!", når du siger "Nej!"
Du er rollemodel for dit barn, dvs. at hun lærer af at se, hvad du gør. Det hjælper derfor aldrig at slå igen. Vis hende det, du gerne vil have hende til, sig "nej - ikke slå, men ae ae" og hjælp hendes hånd til at stryge ikke klappe.
Hvis hun sidder hos dig og pludselig slår, så gør du som jeg netop har beskrevet; hvis hun alligevel slår igen, så sæt hende ned fra dig og sig "nej, du kan ikke sidde hos mor, hvis du slår".
Læg mærke til, hvordan I selv omgås hunden,- nogle mennesker klapper deres hund mere end de aeer, ...
... og det ser din datter jo også. Hjælp hende til at omgås både hunden og katten. Ikke prikke i øjnene og ørerne, ikke tage i halen, i kurven skal den have lov at være, der skal den sove osv.
Når hun pludselig slår midt i leg, så kan det også et udtryk for, at hun skal lære hvor grænsen går. I stedet for at sige nej hele tiden, kan det også være en god idé at aflede hendes tanker ved f.eks at give hende en kildetur. At lære ikke at slå, men at sige "kilde kilde" istedet.
Tiden fra nu af og til hun er ca. 3 år gammel vil ofte være præget af "Nej!" igen og igen. Og man kan som forældre blive helt kede af det og føle at man ikke har lavet andet end at sige nej hele dagen. For at alle skal have det hyggelig og rart er det derfor vigtigt at man prøver at aflede barnet. Det kan f.eks være at sige "skal vi ikke læse en bog i stedet for?" På den måde kan du være heldig at undgå et Nej.
Husk også altid at vise glæde over det din datter gør som du bifalder. Børn vil altid søge at gøre det, de ved forældrene gerne vil have.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Pusleplads til baby
Der er flere tusinde gange, du skal skifte dit barn, hvis det bruger ble i ca. tre år. Sørg derfor for at indrette en god pusleplads - altså et sted hvor barnet ligger trygt og godt, og hvor du ikke får ondt i ryggen af de mange bleskift.
- Sørg for at puslepladsen passer i højden til den person, som hyppigst skifter barnet.
- Sørg for at have alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Når dit barn ligger på puslebordet, må du af sikkerhedshensyn ikke gå fra...
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

