Brev:
Fladt baghoved - 5 mdr.

Kære netsundhedsplejerske
Vi skriver til dig, da vi har det problem, at vores nu 5 mdr. gamle smukke og livskraftige datter har fået et udpræget fladt baghoved!:-(
Lige siden hun var helt ny, har hun villet sove med næsen lige op, og selvom vi har været opmærksomme på problemet helt fra starten - og har forsøgt at dreje hendes hoved - har hun altid ganske kort tid efter selv drejet det tilbage igen!:-( Fra starten har hun haft et lille rundt baghoved, så det har været nemt for hende at dreje det selv.
Vi har søgt råd og vejledning alle mulige steder – hos vores sundhedsplejerske, egen læge og endog en børnelæge – men alle steder har vi blot fået at vide, at de ikke ved, hvad vi skal gøre ved det, og heller ikke hvor meget det vil rette sig siden! Det har vi lidt svært ved at forstå, da der vel må være noget erfaring med det? Nogle steder får vi så at vide, at det bliver bedre, når barnet selv kan sidde selv, men samtidig læser vi så andre steder, at hovedet ikke forandrer sig meget efter de 6 md., og der er jo ikke mange børn, som kan sidde selv før de er ...
... 6 md.!?
Vi er selvfølgelig meget, meget kede af problemet og ikke mindst over altid at blive gjort ”opmærksomme” på det af venner og bekendte, og over i eksempelvis bøger at læse, at det kan undgås ved, at børnene er mest muligt i hænder, og at man ellers sørger for, at de kigger til forskellige sider, når de er vågne! Vi kan med ”ren samvittighed” sige, at ingen børn har været mere i hænder - ja vi tør dårligt lægge hende fra os! - end vores datter, og at vi har gjort ALT, vi har kunnet – og alligevel…. I de sidste par måneder har vi ladet hende sove på siden om dagen med støtte i ryggen, og det har hjulpet en smule, men vi tør ikke gøre det om natten, hvor den store ”skade” jo sker...
Ja, vi ved egentlig ikke rigtig, hvad vores spørgsmål er – helst vil vi selvfølgelig have et super råd og ellers beroliges med, at det nok skal rette sig, men vi vil også bare sige, at det er altså ikke så nemt at undgå, når ens barn af en eller anden grund er disponeret for det. Vi har i øvrigt begge selv problemet i mindre grad!
Mange hilsner fra
”de frustrerede forældre”
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
D-vitamin
Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.
Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.
Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.