Svar: Ægløsningstest
Kære Josefines mor
Det er rigtig dejligt at I nu forsøger at blive gravide igen, jeg tror dog som du selv er inde på, at din krop fortsat har behov for at restituere sig lidt, netop fordi du fødte meget for tidligt sidste gang og Josefine er stadig ikke så gammel. Derfor tænker jeg også at tiden nok arbejder for jer og det skal nok lykkes igen - du er jo blevet gravid uden problemer før, så mon ikke det lykkes på ny, når tid er :o)
Med hensyn til ægløsningstidspunkt, så kan man jo beregne sig frem til dette præcis som du også har gjort. Nogle gange spiller kroppen dog en et pus og så flytter tidspunktet sig alligevel. Med samleje ca hver 3 dag, så lyder det dog som om at I nok skal ramme et tidspunkt, hvor det kan lykkes ...
Ægløsningstidspunktet kan altså variere lidt fra kvinde til kvinde, men som udgangspunkt vil de fleste kvinder have ægløsning 14 dage før første dag i næste menstruation. Kvinder der således har en meget regelmæssig menstruationscyklus vil således kunne beregne sig frem til ægløsningstidspunktet. En kvinde med en menstruationscyklus på 28 dage, vil umiddelbart kunne blive gravid 14 dage efter menstruationens første dag.
Har man uregelmæssig menstruation er det dog lidt sværere at beregne ægløsningstidspunktet. Her kan man i stedet benytte sig af f.eks. ægløsningstests. Det kan anbefales at du sammen med dette begynder at måle din morgentemperatur.
Det er sådan at når din ægløsning har fundet sted, så stiger din temperatur, - hvis du således hver dag i hele perioden prøver at tage din morgentemperatur, så kan din temperaturforhøjelse give dig et mere præcist billede af hvornår du har ægløsning end en udregning. Samtidig kan du så anvende en ægløsningstest, da det er en sikker og nem måde til at forudsige ægløsning, og dermed finde din frugtbare periode.
Når dine æggestokke frigiver et æg, så fanges det af æggelederen og føres frem mod livmoderen. Dette sker på grund af det luteiniserende hormon LH og i 1-2 døgn lige inden ægløsningen stiger koncentrationen af LH.
En ægløsningstest måler koncentrationen af LH-hormon i din urin og når testen er positiv er ...
... chancen for at blive gravid størst i de efterfølgende 2-3 dage. Det vil være godt at I har samleje allerede den dag, hvor du har en positiv test, da din mands sæd kan overleve i nogle døgn. Du kan altså blive gravid samme dag, som du har en positiv ægløsningstest og så de efterfølgende ca. 2 dage.
Ud over at måle temperatur, så du har fornemmelsen af at ægløsningen er på vej, så kan du også kigge på dit udflåd. Når dit udflåd ændrer struktur, bliver mere fast i konsistensen, når du ligesom kan strække det imellem dine fingre, så er det også tegn på ægløsning. Altså se efter udflåd som virker lidt langt og sejt i det, modsat udflåd der virker mere smattet.
Så du skal altså holde øje med om du har lidt temperaturforhøjelse, hvordan dit udflåd ser ud og så tage en test, når du mener det kan være nu - når testen er positiv, så er det bare med at gå igang.
Men udover at regne sig frem til det mest optimale tidspunkt, så er kosten også vigtig. Det er vigtigt at spise sundt, varieret, ikke drikke alkohol, ikke ryge tobak eller andet, slukke tørsten i vand fremfor i koffeinholdige drikke osv. Det er her også vigtigt at du nu begynder at tage folinsyre. Det er især vigtigt fordi du har født meget fortidlig før og undersøgelser viser at folinsyre, sund kost og især indtag af essentielle fedtsyrer (fisk) har betydning for og kan forebygge for tidlig fødsel.
Udover mad og drikke, så er motion også vigtigt. Ikke overdreven motion, men ½ times motion dagligt er en rigtig god idé. Er man overvægtig kan det ændre på hormonbalancen og dermed påvirke chancerne for graviditet negativt.
Hvorvidt en zoneterapeut vil kunne forbedre jeres chancer tør jeg ikke sige noget om, skader gør det vel ikke. Men ellers vil jeg foreslå dig at du får en henvisning til en gynækolog og får en tid, hvor vedkommende kan scanne dig og fortælle dig om alt ser fint og normalt ud. Hvis æggestokke, æggeledere osv. ser ud som det skal, så må du væbne dig lidt med tålmodighed. Men bliv lige tjekket en ekstra gang og drøft din situation med en gynækolog, det er en god idé :o)
Fortsat held og lykke med det hele og rigtig god påske :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.

