Svar: En plan for mad og søvn?
Kære M
Det lyder som om at Freja er en sulten pige og det lyder som en rigtig god idé med lidt mere fast plan for dagen og her også lidt mere faste tidspunkter for skemad, flaske og søvn.
Du fortæller at I giver vælling og det er helt fint at tilbyde en flaske vælling inden natten. I løbet af dagen vil det være rigtig fint at tilbyde jeres datter almindelig modermælkserstatning type 2, da den mætter lidt mere. Da hun drikker ca 200ml 6 gange dagligt, så vil hun sandsynligvis have glæde af netop at få en lidt mere mættende erstatning. Da hun tåler vælling fint, så er der ikke noget der taler for at tilbyde hende speciel erstatning. Det lyder også som om at hun fint tåler grøden og mosen som du tilbyder, da hun således drikker almindelig vælling og spiser almindelig grød som også er lavet på modermælkserstatning, så er der ikke noget som umiddelbart tyder på at hun ikke tåler mælk ... ?
Hvis hun ikke tåler mælk, så bør hun få speciel erstatning som Nutramigen eller profylac - prøv at tale med lægen om dette. Tåler hun mælk til en vis grad, så kan du også prøve at give hende Nan H.A. hvor proteinerne er delvist hydrolyserede, den tåler hun måske bedre og den er noget billigere at købe.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske med mme og sover lidt videre
Formiddag 9: Flaske og puttes til formiddagslur, hvor I så går i børnehaven og storebror afleveres
Frokost 11.30: Grød af ris, majs, hirse, ...
... evt. med frugtmos som topping, vand af kop.
Puttes til middagslur ca kl. 13 med en flaske mme
Eftermiddag 16: Flaske med mme. Storebror hentes enten før eller efter denne flaske, det afhænger lidt af hvor lang en middaglur hun tager.
Powernapper evt. ½ times tid
Aften 18: Grøntsagsmos af kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash, vand af kop.
Flaske med vælling og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske med mme eller vælling og sover til næste morgen tidlig.
Som du kan se er der fortsat plads til 6 flasker i denne plan og derudover også plads til skemad 2 gange dagligt. I 6 måneders alderen skal din datter have flere måltider, mere mad i hånden at tygge på selv, begynde med kød og fisk i grøntsagsmosen osv. men det kan vi tage til den tid. Lige nu ser en plan for dagen nogenlunde ud som ovenstående :o)
Det er helt fint, hvis du laver grøden i almindelig tykkelse, nogle børn har lettere ved at føre grøden med tungen tilbage til svælget, hvis grøden ikke er for tynd. Det vil være rigtig fint, hvis hun kan spise 3/4-1 dl. grød og så få flaske som vist i planen.
Med hensyn til storebror, så er det rigtig dejligt at han er renlig om dagen, så længe han ikke har en tør ble om morgenen, så kan du ikke gøre så meget. Det kommer stille og roligt og det er normalt at børn bliver renlige om dagen før de er det om natten.
Fortsat held og lykke med dem begge og rigtig god ferie til jer alle fire :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Fødder
På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.
Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

