Svar: Skal vi droppe mælken? Og hvordan med hvede?

---

Kære forvirrede forældre

Jeg kan godt forstå at I bliver forvirrede af alt det I hører og læser rundt omkring. Der er rigtig meget fremme i øjeblikket omkring børn, sundhed og ernæring - og hvad skal man tro på, hvad råd skal man følge ...

Da jeg arbejder ud fra sundhedsstyrelsens retningslinier, er det disse råd jeg kan give jer med på vejen.

Det anbefales at børn omkring 1 års alderen tilbydes mellem 350-500ml komælk dagligt. Før 1 års alderen gives sødmælk og sødmælksprodukter, efter 1 års alderen gives letmælk. Små børn har brug for de vitaminer, mineraler og proteiner, som de kan få via mælken og barnets kost lever lettest op til det anbefalede indtag, hvis det får mindst 350ml komælk dagligt. Børn der ikke tåler mælk, altså børn med mælkeallergi, anbefales at drikke Nutramigen modermælkserstatning - og dette faktisk helt op til 3 års alderen.

Med hensyn til rismælk, soyamælk og andre alternativer til komælk så skriver Sundhedsstyrelsen: "Soyadrik, havredrik, risdrik og lignende har intet med mælk at gøre og kan ikke anvendes som modermælkserstatning eller som fuldgyldige alternativer til komælk. Mælk er en naturlig kilde til mindst 10 forskellige værdifulde næringsstoffer. Ud over protein af høj kvalitet og calcium indholder mælk en række vitaminer og mineraler.

Soyadrik har nogenlunde samme proteinindhold som komælk, men et langt lavere indhold af mineraler. Desuden er der et højt indhold af fytinsyre, der har en negativ effekt på optagelsen af visse mineraler. Mht. fyoøstrogener gør de samme betænkeligheder sig gældende som ved sojabaseret modermælkserstatning. Sojadrik beriget med calcium kan gives til veganbørn tidligst fra 2 års alderen, hvis barnet spiser varieret (inkl. sojaprodukter, tørrede bønner, korn, frugt og grøntsager) og vokser normalt med tilfredsstillende vægt og højde.

Havredrik og risdrik indeholder meget lidt protein og har, i modsætning til mælk, ikke noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Havre- og risdrik beriget med calcium kan tidligst anvendes efter 3 års alderen.

Kokosmælk indeholder meget mættet fedt og frarådes som drik."

(Citat: Anbefalinger for spædbarnets ernæring, sst. 2005).

Med hensyn til hvede og valg af brød, så anbefales det at man tilbyder barnet brød som er tungt i det og lavet af groft mel. Det betyder ...

---

---

... ikke at et barn på 11 måneder skal have brød med hele kerner, men det er fortsat vigtigt at vælge brød som har et højt indhold af fibre.

Børn skal have kostfiber fra den mad, de spiser. Kostfibre er med til at holde maven i gang. Kostfibre får man fra frugt og grøntsager og fra kornprodukterne, især fra brød der er lavet af groft mel. Også havregryn indeholder kostfiber. Kostfiber findes i kornets skal. Groft mel som rugmel, grahamsmel og fuldkornshvedemel, og havregryn, er lavet af de hele kerner, der er blevet formalet eller valset, så skallens kostfiber kommer med. Brødet kan altså indeholde kostfiber, selvom man ikke kan se de hele kerner i brødet.

Mange rugbrød og grovbrød indeholder hele kerner, der ikke er knust eller formalet. Det kan være hele rug- eller hvedekerner, men det kan også for eksempel være solsikkekerner eller hørfrø. Det kan smage godt, men hvis man ikke tygger kernerne godt, kommer de hele ud i den anden ende. Derfor har små børn ingen glæde af de hele kerner, og får de for mange, giver det en meget løs afføring.

---

---

Med hensyn til hvede i f.eks. pasta, så anbefales det at man køber fuldkornspasta, da barnet herigennem får flere kostfibre, vitaminer og mineraler. Ris og pasta er sundt og kan fint bruges som alternativ ti kartofler, men da ris og pasta indeholder lidt færre kalorier og færre vitaminer og mineraler end f.eks. kartofler, så anbefales det at man sammen med ris og pasta spiser flere grøntsager ...

Hvis bekymringen omkring indtag af hvede går på Gluten og evt. glutenallergi, så er det sådan at man skal være disponeret (rent genetisk) for at få glutenallergi eller det der også hedder Cøliaki, som er en sygdom. Gluten findes i hvede, rug, byg og havre og indholdet i hvede er betydeligt større end i de andre tre kornsorter.

Man mener at introduktionstidspunktet og mængden af gluten har betydning for om sygdommen udvikles og sundhedsstyrelsen anbefaler at man derfor ikke giver børn glutenholdig mad før 6 måneders alderen og herefter kan indtaget stige gradvist. Da jeres datter nu er knap 1 år og ikke har reageret allergisk på noget hun tidligere har indtaget, så er der ikke noget som umiddelbart taler for at hun ikke tåler hverken hvede eller mælk ...

Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre på vej :o) Fortsat held og lykke og rigtig god påske.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---