Svar: Morgenmælken
Kære Marianne
I Danmark anbefaler vi faktisk at sutteflaskerne stopper helt når barnet er omkring 12 måneder og jeg synes det vil være rigtig godt, hvis I kunne begynde at springe morgenflasken over og gå direkte igang med havregrøden - mælk kan han så drikke af kop og havregrøden skal naturligvis også indeholde mælk.
Aftenflasken kan I så beholde lidt endnu, men stille og roligt skal den faktisk også udtrappes. Den kan fjernes ved at skære stille og roligt ned for indtaget, så han tilsidst får mindre og mindre, og så kan han en overgang i stedet få en kop med mælk inden sengetid, men stille og roligt bliver mælken generelt erstattet af en godnathistorie.
Det er meget uhensigtmæssigt at give børn letmælk/sødmælk i sutteflaske. Mælk indeholde en del mælkesukker og det kan ødelægge hans tænder. At få mælk inden man skal sove og således ligge med mælkesukker om tænderne hele natten er således skadeligt for hans tænder. Dertil kommer at han jo stille og roligt bliver så gammel, at han har brug for at løsrive sig lidt og det at få flaske er lidt en måde at 'holde ham i babystadiet på' ... Han bør derfor inden han bliver 1½ år stoppe fuldstændig med flasken.
En plan for dagen til en frisk dreng på 14 måneder ser således ud:
Morgen: Havregrød lavet med mælk, letmælk af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.
Frokost: Rugbrød eller ...
... lignende fiberrigt brød, kogte grøntsager, kød, fisk. Eller varm mad, hvis I bruger det. Vand af kop.
Eftermiddag: En portion neutral yoghurt/A38 eller lignende med müsli (uden honning og chokolade), fiberdrys eller lignende, ½ banan eller anden frisk frugt, ½ bolle med smør, ost, vand af kop.
Aften: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs osv. Han spiser fuldstændig det samme som I andre. Letmælk af kop.
Suppleres med en godnatgrød inden sengetid eller ½ banan og mælk af kop. Det er dette som stille og roligt går ind og erstatter den nuværende flaske.
Puttes til natten med en godnathistorie og en lille sang.
I forhold til mælkemængde, så behøver jeres dreng ikke nå op på 500ml dagligt, mindre kan også gøre det. Det anbefales at børn efter 1 års alderen tilbydes mellem 350-500ml komælk dagligt. Før 1 års alderen gives sødmælk og sødmælksprodukter, efter 1 års alderen gives letmælk. Små børn har brug for de vitaminer, mineraler og proteiner, som de kan få via mælken og barnets kost lever lettest op til det anbefalede indtag, hvis det får mindst 350ml komælk dagligt.
Dette behov dækkes normalt fint ved at lave grøden på mælk, tilbyde mælk af kop om morgenen og om aftenen og tilbyde barnet lidt yoghurt, tykmælk eller lignende. Derudover får barnet jo også kalk via sovs, ost, smør osv.
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sprog
Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.
At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tak for hjælpen - det virker!!
Jeg vil takke dig for din støtte i vores søvnprojektet. Det virker så godt, at vi indimellem synes det er for godt/let til at være sandt. I går havde jeg veninder på besøg og alligevel var det så let som ingenting. Det er en lettelse og putningen er blevet en fornøjelse for alle parter.
Det var lange 5 uger for at få det til at fungere, men det hele værd!
Tusinde tak for din støtte.
Fra to nu langt mindre trætte forældre

