Svar: Altid hue på?
Hej med dig
Som vejret er i øjeblikket, så mener jeg ikke at din dreng behøver at have hue på, når han ligger og sover i sin barnevogn. Der er jo som du skriver læ i vognen (og vognen skal naturligvis stå i læ) og han bliver jo også skærmet for vind og vejr af den dyne, dragt, trøje (evt. med hætte), voksipose eller hvad han nu ligger i. Så at sove ude, når det er op mod 20 grader eller mere uden hue er helt okay.
Men når du tager ham op eller går rundt med ham udenfor i bæresele eller lignende, så vil det være fint med en lille hue som beskytter hans ører mod blæst, vind og vejr, ligesom en kyse (piger) eller sommerhat kan gøre det, når det bliver lidt ...
... varmere i vejret og man samtidig har behov for beskyttelse mod solens stråler.
Børn afgiver en stor del af deres varme fra hovedet og det vil ofte være sådan at børn der har meget hår let bliver meget varme og svedige i håret, hvis de har hue på - her giver det mere sig selv, at huen skal af, for at barnet kan komme af med varmen. Hvor børn der næsten er skaldede måske kan have behov for lidt mere beskyttelse og hjælp til at holde på varmen.
Men en 4 måneder gammel dreng og det dejlige vejr vi har i øjeblikket - jeg synes ikke han behøver have hue på, når han ligger i læ i sin vogn og sover. Så her giver jeg dig ret :o)
Dejligt, ikk'?
Fortsat god dag :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.

