Svar: Børns afføring
Hej Alberts mor
Dejligt at høre fra dig og at I har det godt!
Der er ingen tvivl om at lidt forkølelse, falsk strubehoste eller bare det at rende rundt uden for i solen imens jorden stadig er kold ... kan give lidt tyndere og mere klæg afføring. Du kan derfor sagtens lede efter en årsag her :o)
Derudover kan det naturligvis handle om sammensætningen af kosten og hvis du generelt synes at Alberts afføring virker tynd, klæg og næsten diarré agtig, så vil det være en god idé at se på sammensætningen af kosten. Her tænker jeg især på hvor mange fibre han får - grøntsager kan f.eks. med fordel fortsat koges, så han ikke kun lever af rå grøntsager, der bør fortsat også tilsættes fedt på brøddet, når han f.eks. spiser en ½ ...
... bolle og mængden af frugt skal ikke være enorm. Han må naturligvis gerne spise frugt dagligt, men meget store mængder kan godt give tyndere afføring ...
Ellers tænker jeg, at det trods alt er bedre med en mave der fungerer end en mave der stopper og han lyder jo ikke til at have problemer med det. Han har ikke ondt, afføringen er ikke så tynd at han har problemer med rød numse og det løber ikke ud af bleen vel? Hvis det er så tyndt at det generer ham, så kan I naturligvis også overveje om han skal have taget en afføringsprøve for at se om han skulle have en maveinfektion, men i første omgang handler det nok om lidt kulde/træk, forkølelse eller kostsammensætning :o)
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Naturlægemidler - børn
Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.
Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".
Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....
Muslingeskaller - brystvorte
Du kan købe muslingeskaller, også kaldet ammeskaller. Disse blev introduceret i Danmark omkring år 2000 og var meget populære. Senere blev de frarådet, fordi mange fik problemer med svampeinfektion i brystet netop i forbindelse med brug af ammeskallerne.
Da skallerne bæres direkte på brystet og inde i BH´en, skulle de have en helende virkning på ømme og revnede brystvorter - men skulle altså samtidig også kunne medføre svampeinfektion. Virkningen af ammeskaller/muslingeskaller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S

