Svar: Amning inden middagslur
Kære Heidi
Amningen inden middagslur vil fint kunne erstattes af en kop mælk, - det kan være mme eller sødmælk. I begyndelsen kan du stadig amme din datter, når hun er hjemme, men i hverdagen, når hun starter dagpleje, så vil dagplejer jo fint kunne give hende lidt mælk af kop, så hun på den måde netop får den lidt evt. let lunede mælk inden hun skal sove.
Det vil derudover være fint at du ammer hende om aftenen inden hun skal puttes, men vær opmærksom på at hun ikke bør falde i søvn med brystet i munden. Det er vigtigt at hun lige når at opleve at hun rent faktisk kan falde i søvn uden brystet som afhængighed (det kan hun jo også om dagen) og hun skal derfor nå at registrere, hvor hun bliver lagt og føle sig tryg ved bare at falde i søvn i sin seng.
Amning sen aften eller tidlig morgen lyder det som om at du skal tilbyde, når hun selv vågner og viser behov for det. Det kan så være alt imellem kl. 23-06, det er forskelligt hvornår børn har behov for brystet om natten og her må man nogle gange være lidt fleksibel ... Det vil være fint at amme hende en gang i dette tidsrum.
Du vil således på sigt kunne bibeholde to amninger dagligt - amning inden hun puttes om aftenen og amme hende igen, når hun så i løbet af natten melder sig og har behov for ...
... lidt mælk og den tryghed brystet giver for at kunne sove videre. Og det vil være passende at amme hende to gange dagligt frem mod 12 måneders alderen.
Når man ammer 'efter behov' om natten, så er det vigtigt at du er opmærksom på, hvornår det er et reelt behov og hvornår det bliver en egentlig vane. Vær derfor opmærksom på ikke automatisk at tilbyde hende brystet, når hun vågner lidt op. Hun skal ikke optrappe amning, men skal stadig lære at sove uden brystet som afhængighed.
Det lyder som en rigtig god idé at putte hende på eget værelse, det vil netop hjælpe med til at du ikke reagerer alt for hurtigt på hendes små lyde, drømme, smask, klynk osv. hvor hun måske virker søgende - men ernæringsmæssigt ikke behøver mælken. Derfor lyder det rigtigt mere eller mindre at slå to fluer med et smæk - amme hende om aftenen inden hun skal sove og putte hende i egen seng på eget værelse. Når og hvis hun så vågner i løbet af natten og tydeligt har behov for brystet, så tager du hende op, ammer hende og derefter putter du hende så igen. Ind imellem, hvor hun evt. vågner, må du berolige og hjælpe hende videre i søvnen med kærtegn, beroligende hænder, stillingsskift osv.
Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god weekend :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

