Annonce

Annonce

Svar: Urolig nattesøvn - og tendens til hård mave


15. april 2009

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Det er rigtigt at tingene hænger sammen og der er mange ting som spiller ind og påvirker jeres situation. Jeg vil prøve at beskrive lidt af det forskellige og forsøge ikke at gøre mit svar alt for langt :o)

Først vil jeg give dig en plan for dagen, som jeg tænker den kan se ud for en pige på 10 måneder:

Morgen 7.30: Havregrød, lavet med sødmælk eller mme, sødmælk af kop.

Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, ½ bolle med smør, ost, vand af kop.

Formiddagslur ca kl 9.30-10, sover 45 minutter

Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fiskepålæg - sildepostej, rognguf, makrel, tun osv. Suppleres med kogte grøntsager, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle eller lignende og kan også fortsat suppleres med grøntsagsmos, hvis hun ikke spiser nok mad i stykker. Vand af kop.

Puttes til middagslur ca 13.30, sover 1½ time

Eftermiddag 16: En lille portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, rugbrødsdrys, neutral müsli eller lignende, ½ bolle med smør, ost, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags, mælk af kop.

Suppleres evt. med lidt frugtgrød med mælk eller tilbydes en godnatgrød, så hun er fyldt godt op inden natten.

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20. Tidspunktet varierer naturligt efter hvor sent hun er stået op fra middagslur og hvor meget hun generelt sover om dagen. Sover i egen seng.

Sen aften 23.30: Ammes evt. og puttes igen i egen seng

Du skriver at hun ofte sover 2x2 timer og det er fint, hun må gerne sove 4 timer om dagen. Men hendes nattesøvn vil så ofte ikke vare mere end 9 til max 10 timer, fordi hendes samlede søvnbehov ligger på 13-14 timer ialt. Der kan derfor også være en årsag i hendes urolige nattesøvn her, at hun simpelthen ikke sover tungt nok fordi hun jo har sovet så meget om natten...

Noget andet der spiller ind er naturligvis hendes alder og udvikling, hun er jo i separationsfasen og er derfor meget tryghedssøgende, hvorfor hun naturligt også søger jer mere og også søger brystet mere og måske gerne i øjeblikket vil sidde på skødet, når hun skal sove. Det kan derfor være en god idé bibeholde amning inden putning om aftenen og ...


Annonce

... igen omkring midnat, hvis det er der hun vågner og virker søgende og dermed bibeholde de to amninger til hun er omkring 1 år. Hvis hun ud over disse to amninger vågner og har brug for hjælp til at komme videre i søvnen, så kan far fint tage over, tilbyde en tår vand og putte hende i seng igen.

I skal også medtænke, at det er vigtigt at hun ikke falder i søvn med brystet i munden, når hun ammes og puttes kl. 19.30-20. At hun omkring midnat ammes i søvne er helt fint, men når hun puttes til natten, er det vigtigt at hun lærer at falde i søvn uden brystet i munden. Hvis hun lærer at brystet skal være der for at kunne sove, så vil hun naturligt vågne op og søge efter brystet flere gange i løbet af natten og vil have svært ved at sove videre uden.

Det samme gælder, hvis hun falder i søvn i jeres favn og derefter puttes i seng. Så vil hun naturligt vågne op om natten og have behov for at komme op i jeres favn for at kunne sove videre. Det er derfor meget vigtigt at I lærer jeres datter at sove i sin egen seng og netop falde i søvn og overgive sig til søvnen i sengen.

Derfor skal du amme hende og derefter putte hende i sengen på edet tidspunkt hvor hun er træt nok til at falde i søvn, men stadig vågen nok til at registrere at hun sover i sin seng og ikke i din favn. Det vil her være en god idé med en sutteklud på sutten, så hun selv kan finde sutten i søvne - lær hende også at tage sutten i munden selv og skru ned for servicen her:o)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Med hensyn til maven, så er det vigtigt at du holder gang i den naturligt ved at sammensætte hendes kost så hensigtsmæssigt som muligt - jeg håber dagsplanen giver en idé om det.

Hvis du ikke kan styre hendes mave alene med mad og variation der, så må du gerne give hende laktulose. I stedet for at give hende 10ml på en gang, så giv hende 5 ml. morgen og 5 ml aften. Hvis du oplever afføringen meget tynd, så skru ned for dosis, så hun f.eks. kun får 3 ml næste gang og er den meget hård, så skru lidt op igen. Bliver den vandtynd, så spring en dosis over.

Hvis sveskemos og anden frugtmos generelt virker rigtig godt på hende, så giv hende det. Det er fint med frugtmos og også frugtgrød, som du kan se på planen :o)

Fortsat held og lykke og rigtig god weekend.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex

Vaner og børn

Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.

Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.

Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce