Svar: Søvn - eller rettere mangel på samme
Kære Almas forældre
Der er ingen tvivl om at Almas udvikling og alder spiller ind på hendes nattesøvn og generelle uro om natten. Hun er jo motorisk meget langt fremme og har været det længe og derfor oplever hun også ekstra meget, som naturligt skal bearbejdes i drømme.
Men derudover tænker jeg også at det sandsynligvis handler om hendes rytme, altså det man også kan kalde for hendes biologiske ur. Det er et ret komplekst emne inden for søvn, men jeg skal prøve at beskrive det så kort og præcist som muligt, så du får en forståelse for, hvad det handler om:o)
Vores døgn er inddelt i søvnfaser og vågenhedsfaser. Det vil sige perioder hvor hun sover og perioder hvor hun er vågen. En søvnfase betyder egentlig bare den periode som starter når hun er træt og falder i søvn og varer til hun spontant vågner op, fordi hun ikke har behov for at sove mere.
Hver søvnfase indeholder perioder hvor vi sover let og hvor vi sover tungt. Der vil naturligt i vores søvnmønster være en helt fast periode hvor vi sover lettere, hvor vi er mere årvågne. Ofte ligger dette tidspunkt omkring kl. 03/04 og det er derfor det ofte er lettere for os at stå op og gå ud at tisse osv. på det tidspunkt end det f.eks. er at skulle stige op en time før vækkeuret ringer.
Det samme mønster har vi om dagen - vi er årvågne og aktive når vi vågner og op igennem formiddagen, frokost og så dykker vi igen midt på dagen igen ofte omkring kl. 3. Her har vi brug for en powernap og hvis vi ikke får en så klarer vi det ofte med lidt sukker og en kop kaffe ... :o)
Derudover har vi en cirkadisk rytme. Det er den cyklus vi har, det er vores indre ur. Den cirkadiske rytme styres af mange ting og den følger ofte et bestemt mønster - niveauet af hormoner er forskelligt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer, hvornår vi går på toilettet følger et bestemt mønster. Det samme gør vores appetit, blodtryk osv. Det er altså ikke tilfældigt hvornår vi føler os trætte, udhvilede, sultne osv.
Lys har stor betydning for vores cirkadiske rytme. Lys fortæller os noget om hvornår vi skal være vågne og hvornår vi skal sove. Derfor er det rigtig godt med dæmpet belysning, nedrullede gardiner osv. når det er sengetid.
Aktiviteter, hvornår vi laver noget, at der sker noget omkring os osv. er med til at bestemme hvornår vi er vågne.
Mad vi spiser, visse måltider hører bestemte tidspunkter til samtidig med at mad er vigtigt i forhold til at vi føler os mætte og trætte. Det hele hænger sammen.
Det er også sådan at der er individuelle forskelle, det vi kalder A og B mennesker eller hos børn ofte betegner som Ugler og Lærker.
Alt sammen har det betydning for vores søvn, både hvornår vi sover, hvorlænge vi sover og hvordan vi sover.
Du fortæller at jeres datter sover en forholdsvis lang formiddagslur og derfor sover hun først middagslur kl. ca 16 - altså samme tidspunkt, hvor hun om natten vågner (kl 04). Hun har altså et dyk og et popup på samme tidspunkt om dagen som om natten. Jeg ved godt at det er meget søvnteoretisk, men jeg mener faktisk at det er derfor ...
... man skal se på hendes døgnrytme ...
Det er uhensigtsmæssigt at jeres datter sover så sen en middagslur og spørgsmålet er om hun fordi hun er så lang fremme som hun er, trods sine kun 9 måneder, hører til de børn, der kan nøjes med kun en lur dagligt - det ses. De fleste børn er dog mellem 12-18 måneder inden de kan nøjes med kun en middagslur.
Netop fordi hun udvikler sig så meget og bruger sig selv så meget, som hun gør, så tænker jeg også at hun naturligt vil have brug for to lure og det afbræk og bearbejdning af oplevelser som to lure giver - derfor synes jeg at I skal bibeholde de to lure - MEN formiddagsluren skal afkortes, den bør ikke være for lang ...
I skal regne med at hun sammenlagt ikke behøver at sove mere end 2½ time i løbet af dagen. Det vil normalt betyde en formiddagslur på 40-45 minutter og en middagslur på max 1½ time.
En plan for dagen kunne så således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand eller sødmælk af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur, sover fra ca 10-10.45
Frokost 11.30-12: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleret med kogte pastaskruer, kogte grøntsager, grøntsagsmos, vand af kop.
Puttes til middagslur senest kl. 14 og sover 1½ time
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med frugtmos, ½ bolle med smør, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs. Kan spise det samme som I andre, retter med hakket kød er ofte det bedste og ingår der sovs i retten er det også godt. Det kan være farsbrød, lasagne, spaghetti med kødsovs, laks med pesto, pangasiusfiletter med tomat og parmesan osv. Retter som smager af noget og som I andre spiser. Vand eller sødmælk af kop
Supplere med en godnatgrød inden sengetid
Ammes og puttes derefter til natten i sin egen seng ca kl. 20 som nu.
Sen aften/nat: Ammes 1-2 gange som nu. De fleste børn vil i 9 måneders alderen fortsat have behov for amning 3 gange dagligt, men vil i 10 måneders alderen begynde at kunne nøjes med to gange dagligt.
Det er super dejligt at I har det putteritual I har og vigtigt at holde fast i dette. Det er guld værd at hun falder i søvn med en puttebamse og tydeligt viser at hun gerne vil sove og er tryg ved at falde i søvn.
I skal dog være opmærksomme på at hun måske om natten kl. 04 har behov for at komme ind til jer i en periode, simpelthen fordi hun i kraft af sin alder og udvikling er mere tryghedssøgende. Det lyder hos jer som om at hvis I lå i samme rum og bare sagde "sshh" så hun kunne høre at I var der, så ville hun lettere sove videre.
Det er naturligvis drastisk at flytte hende ind til jer når hun har sovet i eget værelse siden hun var 3 måneder gammel, så det synes jeg ikke I skal gøre, men prøv at medtænke behovet for at høre at I er der, netop fordi hun har den alder hun har. Hun forstår jo ikke hvor I er, når hun ikke kan se jer, for hende er I bare væk ...
En masser tanker herfra, som jeg håber hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.