Svar: Sukker i maden m.m.
Kære Christina
Personligt synes jeg ikke havregrød behøver ekstra sukker, hvis man laver det med mælk og smørklat, men synes du det er nødvendigt, så er et par tsk. sukker okay. Det samme glæder øllebrød, som ofte godt kan blive lidt bittert i smagen, hvis man ikke tilsætter lidt sukker ... Ellers tænker jeg at man jo også kan søde lidt ved at komme frugtmos på grøden, da frugt og også bær ofte har en naturlig sødme, som er værd at udnytte i den situation.
Generelt gælder dog at børn i forvejen får alt for meget sukker, så det er vigtigt at man fra starten lærer dem at spise fødevarer som de er - altså uden at tilsætte ekstra sødt.
Når du laver grøntsagsmos til din datter, så kan du lave det af alle slags grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.
Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum. Netop rodfrugterne er dog ofte med til at give maden lidt sødme, så hvis hun godt kan lide den søde smag, så er det værd at bruge disse.
Du behøver således ikke kun at give hende kartoffelmos, men kan sagtens variere hendes indtag af grønt meget mere end du gør. Du bør også tilsætte kogt kød og fisk til mosen, så hun på den måde også får mere variation, smag og også jern, fedt, protein osv.
Hvis du har svært ved at variere maden nok, så må du gerne købe mos på glas, det er helt fint at bruge dette en gang imellem og udvalget er stort. Det giver mulighed for stor variation. Det gælder grøntsagsmos/middagsretter, prøv at se på hylderne med babymad. Derudover er f.eks. frugtmos på glas ofte helt uden sukker, men der er valgt frugter af en sort som er naturligt sød.
Mad i hånden er vigtigt for hendes mundmotoriske udvikling og det er super godt, hvis du kan give hende lidt i hånden, som hun kan sidde og gumle på, opbløde med spyt osv. Hvis du synes tvebakker knækker for let, så prøv med enden af et franskbrød, eller rist nogle rugbrødsbjælker til hende i ovnen. Du kan også starte med lidt blød frugt som f.eks. appelsinbåde, ...
... fersken, blomme eller lignende, for at få hende igang og stille og roligt som hun finder ud af det, kan du så give hende hårdere skorper, æblebåde og lignende som knækker let.
Det er naturligvis en reel bekymring du har, børn kan sagtens knække et stykke æble af og få det galt i halsen. Derfor skal børn også altid sidde under opsyn, når man giver dem noget i hænderne og du skal naturligvis overveje hvad du giver hende :o) Da din datter er født før tid, kan det også være at hun ikke er helt parat endnu, så gå stille og roligt frem og se hvad hun siger til det.
Jeg er ikke helt klar over om du ammer stadig eller om du supplerer med flaske, men derfor skriver jeg begge dele i min plan.
En plan for dagen ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes / flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (evt. jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på - appelsinbåde, fersken, blomme og lignende. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: En gang imellem øllebrød ellers grøntsagsmos med kød eller fisk, tilbydes ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at sidde med og gnaske i selv, vand af kop.
Ammes / Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Ammes / Flaske og/eller en lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden som om formiddagen. Nogle børn trives bedst med at få mælk og lidt frugt her, andre har brug for mere mad. Det må du prøve at vurdere, det kan være givet godt ud i forhold til mælkeindtag og funktion af maven at bibeholde mælk her ...
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, ris, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags - det er super fint. Tilbydes kogte blomkålshoveder, broccolihoveder og lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Ammes / flaske og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: ammes / flaske
Som du kan se her indgår der nu 3-4 måltider dagligt samt små mellemmåltider som hovedsageligt består af frugt, frisk frugt og frugtmos. Du må gerne give din datter frugtmos dagligt netop for at holde lidt gang i maven, men det er generelt en god idé at variere det lidt, så hun hele tiden får forskellige former for mos.
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Orlov
Som børnefamilie i Danmark, har I særlige rettigheder i forhold til at få orlov.
I har f.eks. begge ret til at holde barselsorlov, når I skal have et barn. Der er mange muligheder for at dele, forlænge eller udskyde orlovsperioder. De økonomiske vilkår for orloven afhænger af jeres jobsituation.
Hovedreglen er, at kvinder har ret til fire ugers barselorlov før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov i løbet af de første 14 uger. Herefter...
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.