Brev:
Lidt blandet - og med blandede følelser ...
Hej Helen.
Det er længe siden jeg sidst har skrevet, men jeg kan hurtigt opdatere:
Vi stoppede amning, da Mie Katrine var ca. 5 mdr., og gik over til flaske 100%. Det var en rigtig god beslutning (også fordi det var lige før jul - gav lidt fordele til mor her). Hun trives fint med først Nan1 og nu grøn Allomin pga. lidt bøvl med forstoppelse, som vi får hjælp til med Lactulose - er igang med nedtrapning, og det går fint.
Mie Katrine er bestemt en sund trunte på 10 kg (hun er nu 9½ måned gammel) , og er glad. Hun triller og møffer baglæns, og hun kommer nok også igang med noget kravleri i løbet af en måned eller to. Hun sidder også fint.
Jeg er dog i tvivl mht. hendes kost. I de sidste par måneder har hun nægtet ALT hjemmelavet mad - kun babymad på glas og rugbrød med lidt forskelligt pålæg var OK. På det seneste er hun dog ved at udvise interesse for andet mad (kan jeg godt forstå, for SÅ stor forskel er der jo heller ikke på glasmaden, selvom kvaliteten er fin nok). Så hun spiser lidt af vores aftensmad ind imellem også.
"Problemet" er bare, at jeg simpelthen ikke forstår, hvorfor hun afviser mad efter 8-10 skefulde. Kan hun virkeligt allerede være mæt på det tidspunkt?! Personligt tror jeg det ikke, for f.eks. efter morgenmad (havregrød med kogte jordbær el. hjemmelavet müsligrød) kværner hun gerne 210ml MME. Hun er altså stadig meget glad for flasken. Men hun nægter pure at spise mere grød - og egentligt tror jeg det er fordi hun ikke kan lide det.
Hun er jo "opvokset" på købe-pulver-grød, som er temmeligt sødt, men vi er gået væk fra det i løbet af de sidste 3-4 uger - og jeg VIL simpelthen ikke opfostre hende på at mad skal smage så sødt... Er det forkert? Skal jeg give hende det alligevel, fordi hun måske helst vil have det, eller skal vi "kæmpe" videre med "rigtig" grød? Jeg synes selv der er lidt mere gods i hjemmelavet grød, men jeg forstår ikke at hun alligevel afviser det efter 8 skefulde...
Men altså, det er som om hun kun lige spiser den mængde, der gør at hun ikke længere er sulten...
Hendes rytme ser nogenlunde (og helst) sådan ud, men det kan altså svinge meget, da hun ikke er fast med sine tider:
5.30-6: vågner
6.30-7: morgenmad (f.eks. havregrød) og vand til.
7.30 : 180-210ml MME.
8.30 - 10: formiddagslur
Afhængigt af hvor lang en lur, så får hun måske en bolle kl. 10 + lidt frugt og evt. ostehaps.
11.30-12: frokost (rugbrød med pålæg, lidt pasta/ris/kartoffel-halløj fra glas, grønt, vand)
13.30: 210ml MME
14-15: eftermiddagslur
15.30: måske et lille måltid - f.eks. tykmælk med rugbrødsdrys
17-17.30: aftensmad (tidligere gerne samme menu som til frokost, men efterhånden "vores" mad i stedet). Svinger meget hvor meget ...
... hun har lyst til, men ofte kun 5-8 rugbrødshapsere og 8-10 skefulde mad (eller hvad der svarer til af "vores" mad).
18.30: lidt grød af en art, men ikke så tit hun vil spise mere end 5-7 skefulde.
19-19.30 puttes med 210ml MME.
Hun sover som regel hele natten, men er en tidlig morgenlærke. Men fred være med det. Det overlever vi.
Hun får vand til måltiderne, da hun jo rigeligt får dækket mælkebehov via flaske.
Hendes formiddagsmad og eftermiddagsmad svinger også lidt afh. af hvor meget hun har spist til det foregående hovedmåltid - hun kan godt få tykmælk om formiddagen og en bolle om eftermiddagen.
Men jeg FATTER ikke, at hun ikke spiser større måltider - og især til morgenmåltidet, hvor hun jo burde være ret sulten.
Vi forsøger virkeligt ikke at presse hende, men det kan være ekstremt frustrerende at lave det ene måltid efter det andet, som hun knapt rører (primært grødmåltider). Og især fordi hun jo gerne vil have en stor flaske mælk efterfølgende.
Det skal så lige siges, at i går i mødregruppen spiste hun MEGET - simpelthen fordi der skete noget omkring hende, så hun blev lidt distraheret fra maden. Men jeg kan jo ikke stille et cirkus på benene hver gang hun skal spise...
Jeg spiser som regel selv sammen med hende, bortset fra morgenmaden (jeg er en af dem, der bare ikke KAN få en bid ned før kl. 9) og mellemmåltiderne.
---
En anden ting er, at jeg er dybt frustreret som mor. Jeg har simpelthen erkendt, at det her mor-job, det er ikke mig, så Mie Katrine skal ikke have søskende. Men det har både manden og jeg det rigtigt fint med - det indebærer en del fordele ift. det at bo i Kbh., og så må vi så sørge for at hun får god kontakt til sine fætre og kusiner, som heldigvis er meget jævnaldrende - og som vi generelt i forvejen har god kontakt til. :)
Men jeg har så også været hjemme siden marts 2007, hvilket klart spiller ind, og jeg kommer først i arbejde igen til september (pga. ledighed og finanskrise). Jeg skal da heller ikke kunne sige, at muligheden for at vi ombestemmer os om 5 år ikke er der, men jeg tror det ikke.
Men noget redebyggerinstinkt er ikke specielt udviklet hos mig - og sådan er det. Jeg er til gengæld MEGET dygtig til at bekymre mig om ALT hvad der er at bekymre sig om ift. Mie Katrine. Og det er faktisk temmeligt stressende, men det kan jeg ikke sådan lige lave om på, for sådan er jeg nu engang.
Men jeg kan mærke på mig selv, at jeg har brug for noget, hvor sort er sort, og hvidt er hvidt - ikke som nu, hvor man ikke 100% ved om man nu gør det rigtige eller forkerte. Så jeg trænger virkeligt til at komme i job!
Så kan du ikke lige give mig de vise sten ift. maden, og så ellers et skulderklap og et knus ift. det andet?
:)
/ML
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet