Svar: Luft i maven og prutten
Kære Pruttefamilie :o)
Der er ikke dokumentation for at fødevarer som giver mor luft i maven via modermælken kan give barnet luft i maven. Men mange mødre oplever at der kan være en sammenhæng her og derfor kan du naturligvis overveje om du spiser noget, som kan genere din datter.
Når det er sagt, så tænker jeg dog, at det er helt normalt og faktisk rigtig godt, at din datter kan prutte. Det er også rigtig godt at hun har godt gang i maven, har afføring i næsten hver ble osv. og det at I kan se på hende at afføringen er på vej - det er normalt. Man kan meget tydeligt aflæse sit barn og således se at øjnene bliver lidt mere blanke, hovedet lidt mere rød, panden lidt mere rynket osv. når barnet presser for at få afføringen ud. Vi andre laver ganske givet også forskellige ansigtsudtryk, når vi går på wc ...
Det er langt bedre at have gang i maven end at have forstoppelse, men det må naturligvis ikke være i en mængde eller konsistens, som virker sygeligt. Altså jeres datter må ikke have vandtynd og hyppig afføring som diarré, hun må ikke græde af smerte, når hun skal af med det osv. Hun skal virke alment velbefindende, hun skal virke til at have det godt.
Nogle børn bøvser rigtig meget, andre har sværere ved at bøvse og i stedet skal ...
... luften så igennem systemet som en prut. Man kan naturligvis forsøge at få barnet til at bøvse godt igennem i forbindelse med måltiderne netop for at minimere mængden af luft, der skal igennem tarmsystemet. Det gøres bedst ved at holde barnet udstrakt, altså ryggen skal være lige. Derfor holdes barnet bedst op over skulderen med sine arme løftet og ryggen lige eller man kan holde barnet foran sig. Holde med hænderne rundt omkring barnets brystkasse, så skuldrene løftes let og ryggen strækkes. Barnet hænger på den måde ligesom i dine hænder ... det er svært at forklare, håber du forstår hvad jeg mener.
Det hjælper også nogle gange at gå med barnet liggende med maven på din arm, så arme og ben hænger slapt ud til siden. Det kan give lidt ro i maven og når tarmene slappes af, så kommer luften lettere ud. Ved at holde hende sådan, gå rundt med hende på den om om aftenen, så kan I måske være heldige at få lidt mere ro om natten :o)
Ellers tænker jeg at tiden også arbejder for jer og at hendes indre system jo modnes lidt hele tiden. Det er meget normalt at der omkring 2-2½ måneders-alderen sker en ændring og der begynder at gå lidt længere tid imellem afføringerne.
Jeg håber ovenstående tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

