Annonce

Annonce

Svar: Bedste indkøring i institution?


19. april 2009

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære Maibrit

Hvis du har mulighed for at besøge det pågældende sted inden Valdemar skal starte vil det være rigtig godt. Det vil være dejligt for både ham og dig, at I har været der og stedet ikke er fuldstændig fremmed.

Derudover vil det, hvis det er i vuggestue, være en rigtig god idé med en aftalt primærperson i indkøringen. Altså en fast person som du afleverer til om morgenen. Ved at aflevere Valdemar i favnen på den anden, så kan du signalere og sige "nu går mor, Marie passer på dig" og på den måde signalere, at han kan være helt rolig, du er tryg ved at Marie er der, tager sig af ham osv. mens du er væk. I dagplejen vil der jo naturligt være en fast person tilknyttet :o)

Den faste person skal vinke farvel med Valdemar, så han ser at du går og naturligvis berolige ham og betrygge ham i at det er okay og herefter så motivere ham til at deltage i dagens aktiviteter og være sammen med de andre børn.

Hvis du har mulighed for det, så vil det være fint at være der sammen med ham i starten, men det er ofte en god idé ikke at blive der for længe, det kan være bedre at gøre 'kort proces' forstået på den måde, at han jo ikke kan forholde sig til tid og ikke ved, hvad du skal når du går. At blive siddende for længe kan gøre at han føler sig utryg - hvis mor bliver ved med at være her, så må der være noget galt ... - hvorimod hvis du ligesom signalerer at det her er rigtig dejligt for ham, der er helt styr på det og du har det godt med det - ja så ...


Annonce

... vil han også slappe mere af og have det godt.

Han kan heller ikke forholde sig til tid, men forholder sig til de ting der sker i løbet af dagen. Hvis han således lærer at du kommer igen, når har spist eller har sovet, så bliver det en naturligt del af hverdagen. Derfor er det ofte en god idé netop at lade ham blive og deltage i disse ting, så han oplever lidt af hverdagen allerede fra starten.

I starten går det tit rigtig godt, det er så nyt og spændende det hele. Men efter nogle uger eller efter den første måned, så kan man ofte godt opleve en ændring. Derfor kan det være bedre at bruge lidt tid hos barnet, på det tidspunkt, hvor det går op for barnet at det her er hverdag og det er ikke bare sjov og ballade :o)


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Det er også en rigtig god idé at bruge tid i institutionen eller i dagplejen, når man henter. At man viser interesse for stedet, lader barnet vise en rundt, hører hvad der er sket i løbet af dagen osv. og på den måde viser at man er interesseret i barnets verden og dagligdag. Det kan således være godt at bruge lidt mere tid når man henter end når man afleverer :o)

Derudover tænker jeg at du naturligvis skal tale med stedet om hvad rutiner de har, afleveringstidspunkt, madpakke, bleer, udesko, skiftetøj, sovested, sovebamse, sutteklud osv. Og Valdemar skal naturligvis have sin sovebamse osv. hvad han nu plejer at føle tryghed ved, når han skal puttes.

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt på vej, fortsat held og lykke :o) Det skal nok gå fint.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Laktulose

Laktulose er et middel, som bruges ved hård mave. Hvis du oplever, at dit barn ikke kan komme af med sin afføring, afføringen er knoldet og hård, måske virker dit barn til at have smerter i forbindelse med, at det skal have afføring - så kan læge eller sundhedsplejerske anbefale dig, at du giver dit barn laktulose.

Laktulose drikkes, og kan f.eks. gives til baby på en ske. Laktulose virker ved at binde vand i tarmen og derved blødgøres afføringen, så barnet lettere kan komme af...

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce