Svar: Tigerspring?
Kære mor
Det kunne godt lyde som om at der er et tigerspring på vej hos jer :o) Når ens barn pludselig ændrer både søvnvaner, spisevaner og humør og tydeligt opfører sig anderledes end han plejer, så er det ofte et udviklingsspring der er tale om.
Der sker rigtig meget med Tristan lige nu, han gennemgår en stor udvikling på mange områder. Han er så stor nu at han begynder at følge mere med i verden. Du kan se det, når du sidder med ham, han følger ting med øjnene, drejer hovedet bevidst efter lys og lyd. Han reagerer mere og mere på om I er hjemme eller ude, om han er i favn hos en fremmed eller om han er hos sin mor - du har sandsynligvis lagt mærke til det da I var i sommerhus med hele familien.
Han begynder også at bruge sig selv og sin krop mere bevidst. Han griner, kluk-ler, bruger sine hænder bevidst efter legetøj, putter fingrene i munden osv. Altsammen en udvikling som påvirker ham både fysisk og mentalt og som netop giver en periode, hvor han naturligt er mere pylret og svær at stille tilpas. Han har enormt meget brug for fysisk kontakt og nærhed, blive holdt om, vugget, lullet til ro - samtidig med at han også nogle gange stritter imod, fordi han netop også gerne vil mærke og opleve verden. Det gør det svært at vide, hvad man skal stille op, for det som virker nogle gange, virker bare slet ikke andre gange :o)
Det er rigtig fint at du fornemmer at han lige nu har behov for mere mad og det er helt rigtigt som du gør, øger ham i indtag over hele dagen, så han måske igen begynde at kunne sove et lidt længere stræk om natten. Hans mælkebehov er stadig meget stort og hvis du ammede, så ville du i denne periode også opleve ham langt mere søgende - især om natten. Så den rytme din dreng har lyder aldersmæssigt helt relevant og det lyder super fint med måden du tackler det på.
Med hensyn til babygymnastik, så er det en rigtig god idé. han skal netop til at bruge sin krop mere, bruge sig selv fysisk, han er ikke et spædbarn længere men en rigtig baby, der skal have masser af stimulation, masser af oplevelser. Så hans vågne perioder skal være aktive perioder, til gengæld skal du så hjælpe ham med at blive skærmet, koble fra og finde roen, når han skal sove.
I forhold til start på skemad, så skriver sundhedsstyrelsen:
"Det er barnets ...
... udvikling og parathed, der er afgørende for tidspunktet for introduktion af overgangskost. Flere udviklingsmæssige hensyn spiller ind: Ernæringsmæssige behov, den fysiologiske modning og spiseudviklingen. Overgangskosten børn ikke introduceres før 4-måneders alderen, fordi barnet ikke fysiologisk er modent til anden mad end modermælk eller modermælkserstatning før dette tidspunkt. Tilvænning til skemad må på den anden side ikke påbegyndes meget efter 6 måneder, da det så kan være vanskeligt at få barnet til at spise en varieret kost." (citat, "Anbefalinger for spædbarnets ernæring", sst. 2005).
Et signal til at ekstra mad kan være nødvendigt, vil ofte være at barnet trods ekstra mælkeindtag vågner hyppigt og virker mere søgende og sulten. Altså at en øgning at mælk ikke er tilstrækkeligt. Et andet signal er at barnet åbner munden bevidst, når man f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Barnet drejer også hovedet bevidst, holder hovedet fint selv og følger også maden I spiser med øjnene. Barnets mave fungerer fint og barnet savler som tegn på at der sker nogle enzymændringer i spyttet ...
Med hensyn til trøske, så kan det godt sidde på indersiden af læberne, ligesom det også kan sidde på indersiden af kinderne, på gummerne, i ganen og på tungen. Det sidder som hvide klatter og de sidder normalt lidt fast, man kan ikke lige tørre dem væk, som man f.eks. kan med lidt mælkerester.
Du kan i første omgang forsøge at tørre pletter af med lidt danskvand på en stofble eller engangsvaskeklud. Sæt stofble eller klud om din pegefinger og dyp i danskvand og tør ham så rundt i munden. Danskvands pH gør det godt at bruge i forhold til trøske.
Du skal også være meget opmærksom på hygiejnen og rengøring af flasker og sut. Det er vigtigt at du f.eks. ikke selv tager hans sut i munden, men i stedet skyller den i rent vand, ligesom flaskesutter, flasker osv. skal afvaskes grundigt og meget gerne skoldes. Sutter og flaskesutter bør faktisk koges i ca 10 minutter for at evt. svampesporer bliver slået ihjel.
Vær opmærksom på at hvis han har svamp i munden, så får han det også tit i bleområdet og at det er vigtigt at han bliver behandlet begge steder. Du skal have recept på diverse cremer hos lægen.
Håber mine tanker hjælper videre på vej og giver lidt ro, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Undertøj til børn
Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.
I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.