Brev:
Hvordan takler vi grådanfald?
Hej Helen
Vores søn som er en glad og harmonisk dreng har i den senere tid fået nogle grådanfald som vi er kommet i tvivl om hvordan vi skal takle, fordi vi ikke kan gennemskue hvad årsagen er.
Det begynder ofte i forbindelse med måltider, både morgen, frokost og aftensmad, men kan også komme på andre tidspunkter i løbet af dagen – dog aldrig når vi lægger ham til at sove.
Udgangspunktet er en glad sulten dreng, som så ”finder” et eller andet der er forkert – der måtte ikke komme mælk på morgenmaden, kartoflerne skulle ikke skæres ud, osv. Det begynder han at ”pive over”, stille og roligt, men langsomt bygger han mere og mere gråd på. Han bliver ikke hysterisk (det gør han faktisk aldring) men bare mere og mere ”ulykkelig”. Tårerne står ud af øjnene på ham og han græder højt.
Sagen er at vi ikke helt ved hvordan vi skal reagere. Det virker umiddelbart som om han søger at blive ked af det og frustreret, men derfor kan han jo godt ville ”sige” et eller andet med sin opførsel?
Min mand og jeg har prøvet flere forskellige reaktioner i søgen efter at få ham til at falde til ro.
1. Trøste ham – prøve at få ham til at forklare hvad han er ked af, trøste ham, tage ham på skødet, gøre hvad han beder om. ...
... Det resulterer i at seancen fortsætter i det uendelige. Han falder først lidt til ro, men finder straks efter noget nyt at blive ked af.
2. Ignorere ham – det er for det første rigtig svært at gennemføre, og har heller ikke nogen positiv virkning.
3. Bede han gå ud og slappe af – min mand forsøgte en aften hvor de var alene at ”sende” ham uden for døren og køle lidt ned. Det resulterede i at han hurtigt holdt op med at græde, og kom tilbage kort tid efter og glad spiste sin mad.
Da det kun er den sidste model der får ham til at holde op med at græde, er det jo fristende at gøre det. Men jeg er imidlertid nervøs for, at det er for hårdt, at han i virkeligheden trænger til trøst, men så holder op med at græde fordi det er værre at være ”alene” uden for døren? På den anden side, er det jo heller ikke godt hvis han bare tester hvad han kan få os til, ved at græde i det uendelige?
Jeg mener at vi er både kærlige og konsekvente – et nej er et nej, men han får masser af positiv opmærksomhed, kys og vi griner og leget meget. Vi forsøger også generelt at være forstående og rummelige overfor hans frustrationer – problemet er bare her at rummeligheden tilsyneladende gør frustrationerne værre?
Så hvad gør man så:-)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fødsel
En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.
Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...
Downs syndrom
Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.
Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.
Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.