Svar: Konstant syg
Kære Heidi
Det er desværre meget normalt at børn i din datters alder, får gentagende infektioner (forkølelse, mellemørebetændelse osv.) når de starter i pasningsordning. Årstiden spiller her naturligvis også ind, det skulle gerne blive bedre nu, hvor den lyse tid kommer over os :o)
Der er dog heller ikke nogen tvivl om at rygning er dårligt for jeres datter og hendes luftveje. Selvom far ryger ud af vinduet, under emhætten, når hun sover osv. så skader det - sådan er det, om man vil det eller ej ...
Mange børn som bliver født før tid, har umodne lunger. Det betyder at barnet ikke er i stand til at trække vejret tilstrækkeligt og derfor får barnet C-pap behandling, som hjælper barnet med at få luft i lungerne og holde lungerne udfoldet. Det for tidligt fødte barn vil heller ikke have fået så mange antistoffer fra sin mor og vil ofte være mere udsat for infektioner end børn født til tiden. Jeres datters immunforsvar kan således godt stadig være påvirket af den tidlige fødsel og efterfølgende behov for behandling.
Man siger normalt at det tager to vintre med snot og forkølelse at få opbygget et immunforsvar. Det vil sige at efter to vintre, så begynder man altså at ...
... gå lidt lysere tider i møde, hvad angår sygedage i institutionen og det at få hverdagen til at hænge sammen ... Tilgengæld kommer jo så ofte en del af børnesygdommene, som man jo også skal have med - skoldkopper f.eks. ... men det må I tage til den tid :o)
Det er uhyre vigtigt at man er opmærksom på hygiejnen omkring bleskift, næsepudsning, mad osv. Det er vigtigt at man søger for at vaske hænder både på sig selv og på barnet i forbindelse med disse ting - det har stor betydning, når man vil minimere smitterisiko ved forkølelse.
Det er også vigtigt at man er opmærksom på indtag af mad og at barnet skal spise så varieret og sundt som muligt. Det er her meget vigtigt at barnet spiser f.eks. fisk - to gange om aftenen som varmt måltid og næsten hver dag til frokost. Fisk indeholder blandt andet selen, som virker som antioxidant og dermed styrker immunforsvaret.
Du kan også supplere din datter med en multivitamintablet - en tyggetablet beregnet til børn. Du skal sørge for at knække den i kvarte eller knuse den, så hun ikke får den galt i halsen.
Jeg håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :o) God bedring med hende, håber I får en sygdomsfri sommer.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Bøvse
Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.
Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.
Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.
Spædbørn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

