Svar: Vil ikke falde i søvn om aftenen
Kære Søren og Line
Det er usædvanligt at børn i en alder af 4 måneder kan sove igennem uden mad om natten og spørgsmålet er derfor om ikke jeres datters protest mod at sove og generelle uro aften og nattetimer skyldes, at hun har behov for at få en ekstra flaske.
Derudover er det rigtig fint, at I er begyndt med lidt grød, og det er her rigtig godt, at I starter meget stille og roligt op. Det er naturligvis vigtigt at hun er parat og at man, når hun ikke er ældre end nu er, går meget langsomt frem, så hun ikke får ondt i maven :o)
Jeg tænker også at den ændring I oplever omkring søvnen både om dagen og om aftenen hænger sammen med den udvikling der sker med jeres datter i øjeblikket. Det er meget normalt at børn i 3-4 måneders alderen begynder at powernappe mere dagen igennem, at lurene således bliver kortere end de tidligere har været. Det er også meget normalt at børn i denne alder sover deres 3 lur så sent på dagen, at den påvirker puttetidspunktet om aftenen og det er således ikke udsædvanligt at børn netop i denne alder begynder at gå til ro sent - at være parat til at sove når kl. er 21.30 er således normalt. Det ændrer sig ofte igen, når barnet er omkring 6 måneder ...
Når jeg ser jeres plan for dagen, så indeholder den en morgenlur på 1-2 timer, en formiddagslur på 1-2 timer, en middagslur på ca 40 minutter og en sen eftermiddagslur på ca 40 minutter. Samlet sover jeres datter fint i løbet af dagen, hendes søvnbehov bliver dækket, men nu tager nu 4 lure, hvor hun måske tidligere har kunne nøjes med mindre og tilgengæld har sovet længere ...
I kan godt arbejde på at hun igen kun begynder at sove 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en sen eftermiddagslur.
En plan for dagen kunne så se således ud:
Tidlig morgen 06: Flaske og forsøg her at holde hende sovende, hun skal altså have forlænget sine morgener så hun ikke står helt så tidligt op og derfor kan springe morgenluren over.
Formiddag 9-9.30: Flaske og puttes herefter til formiddagslur
Frokost 12: En lille smule grød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur mellem 13-13.30 - afhænger naturligvis af hvor længe hun har sovet om formiddagen.
Eftermiddag 16-16.30: Flaske
Sover sin 3 lur
(Aften 18: her kan I omkring 5 måneders alderen begynde med lidt grøntsagsmos, vand af kop)
Flaske og puttes til natten ca kl. 19.30-20. Tidspunktet varierer her efter hvor lang 3 lur er og hvor sent den ligger
Sen aften 23-24: Flaske som spises mere eller mindre i ...
... søvne
Nat 03: Evt. flaske
De fleste børn er 6 måneder inden de kan springe flaske midt nat over. At sove igennem betyder at barnet kan sove uden at få mad i 5-7 timer, derfor vil jeres datter naturligt have behov for en flaske omkring midnat og igen næste morgen tidlig. Eller hun kan få en flaske inden hun puttes og vågne op og få en flaske mere kl. 01-03, hvorefter hun så sover til næste morgen tidlig. Det er hvad I kan forvente - eller måske snarere håbe på med den alder hun har.
At sove fra kl. 19.30-06.30 uden at få mad er helt usædvanligt og faktisk ikke så ønskeligt set ud fra et ernæringsmæssigt synspunkt. Hun har behov for at få rigtig meget mælk og netop i takt med at maden fylder mere om dagen og der skal være plads til og lyst til skemad i dagtimerne, så vil flaskerne i ydertidspunkterne være vigtige. Derfor fjerner man normalt ikke flaske aften, sen aften og tidlig morgen - det er nogle af de flasker som bibeholdes længst muligt ...
Det er fint at putte hende direkte i sengen, når hun skal sove. Hun behøver ikke længere ligge i sin lift. I kan i stedet svøbe hende, så hun stadig føler sig omsluttet, føler sig tryg og så putte hende direkte i sengen.
Giv hende flasken på værelset, hvor hun skal sove, sid med hende i favnen, hold om hende, give hende masser af nærhed og tryghed, hjælp hende med at falde til ro. Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng.
Hold hende svøbt og giv hende en sut - altså erstat flasken med en sut og læg hende så stille og roligt fra din favn ned i sengen. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.
Det er en nænsom og omsorgsfuld måde at hjælpe hende til ro på og helt naturlig for hendes alder og den udvikling hun går igennem. Jeg går ikke ind for at børn skal græde sig i søvn og slet ikke for principper, hvor man ikke må kærtegne, synge, holde i hånd eller lignende. Jeg er derfor som udgangspunkt ikke tilhænger af metoden "godnat og sov godt" - prøv at se i bogguide under 'Børns søvn' - der findes mange andre gode bøger om søvn :o)
Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med hende :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!

