Svar: Sengetøj og væk fra svøbet
Hej igen
I Danmark svøber vi ofte også børn, når de skal sove og hjælpes med at finde fysisk ro. Det at blive svøbt, sove med en "wrap" omkring sig minder om livet i livmoderen. Hver gang barnet sparker, så støder det mod noget og finder derved ro.
Sundhedsstyrelsen anbefaler at man generelt ikke svøber børn, når de sover, af risikoen for overophedning og dermed vuggedød. Hvis man således svøber sit barn, for at hjælpe det til ro, så bør man, når barnet sover godt, lette lidt på svøbet, så barnet kan komme af med evt. varme.
Nu hvor vi går den lidt varmere tid i møde, så giver det sig selv stille og roligt, at børnene ikke længere skal svøbes, simpelthen fordi det bliver for varmt. Du kan dog stadig putte dem med en sommerdyne eller tæppe omkring sig og så lette lidt på klædet, når de sover og den metode må du gerne stille og roligt forsøge dig med. Sengetøj, tæppe i bomuld er godt, når det er sommer.
Nogle børn har stadig et naturligt behov for at blive svøbt op i 3-4 måneders alderen, nogle endda længere tid, men man vil ofte kunne fornemme, hvornår barnet ikke længere har behov. Dine børn vil naturligt begynde at bevæge sig mere, de vil have behov ...
... for stillingsskift, de vil begynde at trille og flytte på sig og vil når de er vågne, stille og roligt blive mere og mere aktive. Og i takt med at de bliver mere aktive om dagen, så vil de naturligt også have behov for at skifte stilling, når de sover.
Når børn sover godt og sover tungt, så sover de ofte i det man kalder for HURRA-stilling. Her ligger barnet på ryggen og med armene løftet op over hovedet (som holder barnet flag i hænderne - derfor HURRA). Barnets hoved skal skiftevis vende mod højre og venstre for at barnet får en rund og symmetrisk ansigts- og hovedform.
Det kan virke voldsomt at komme ud af svøbet og direkte ned i barnevogn eller tremmeseng, prøv derfor i første omgang at putte dine børn i liften uden at være svøbt. Liftens smalle mål giver barnet fornemmelsen af at være omsluttet og så ligge med et tæppe over sig - det vil være fint.
Når børnene har vænnet sig til at sove i lift uden at være svøbt, så kan du putte dem direkte i barnevognen. Også i sengen kan de puttes, du kan her gøre sengen lidt mere tæt og hyggelig ved at bruge f.eks. en sengerand eller lignende.
Jeg håber at mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

