Svar: Mavekneb efter spisning
Kære Karolina
Nogle børn sluger meget luft når de spiser af flaske og det giver naturligt mere uro i maven. Her kan man forsøge at skifte til en anden type flaske, flaskesut. Jeg har fået et par tilbagemeldinger på de nye BabyBornFree flasker, og de skulle være ret gode til at minimere luftindtaget. Derudover er de 100 % fri for Bisphenol A - du finder dem her på siden under superlinks/børneudstyr.
Derudover kan der naturligvis være forskel på erstatningen man giver. Modermælkserstatninger er sammensat forskelligt, så hvis barnet reagerer med mavekneb, forstopppelsesproblemer eller lignende på et produkt, så kan man godt forsøge sig med et andet. Da jeg ved at du i øjeblikket giver NAN 1, så kunne du f.eks. prøve med NAN H.A. Den er lidt anderledes sammensat idet proteinerne er delvist hydrolyserede og det betyder at nogle børn bedre optager den i tarmene.
Prøv også at lade din dreng sidde lidt op, når du giver ham flasken. Det kan også fremme ...
... indtaget og gøre at han sluger mindre luft end hvis han ligger fladt, når han spiser.
Hjælp ham med at holde lidt gang i maven, du kan give ham lidt mavemassage, hvor du med et par fingrer masserer rundt omkring navlen i små runde cirkler, i urets retning. Brug evt. lidt badeolie, så glider fingrene lettere. Du kan også cykle med hans ben, trykke ham lidt under fødderne, presse på hans fodsåler så hans ben bukkes og strækkes, det kan hjælpe luft og afføring igennem systemet og ud i bleen :o)
Derudover børn du overveje om drengene skal have en sut. Det at sutte sætter gang i tarmperistaltikken og hjælper således både luft og mad igennem systemet uden at tilføre yderligere mad. Det at sutte kan derfor være med til at give lidt ro i maven :o)
Derudover er det også vigtigt at hjælpe barnet med at få bøvset i forbindelse med spisning, luften kan både komme ud som en prut og som en bøvs ...
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat god dag :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bad, de første gange
Det spæde barn kan komme i bad ret hurtigt efter fødslen og ofte beder mange om at få hjælp til det første bad, imens man endnu er på barselsafsnittet.
Når I beslutter jer for at bade jeres barn, så er det rigtig godt at have nogle faste rutiner:
- Et babybadekar er en god idé, nogen vælger også at bruge en speciel babyspand. Det vigtigste er at karret er afgrænset i størrelsen, det giver barnet lidt tryghed.
- Det er en god idé at tilbyde barnet...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.

