Svar: Bøvsning
Hej med dig
Nogle børn er super gode til at bøvse, andre børn har rigtig svært ved det og slår i stedet mange prutter. Det vigtigste er naturligvis at barnet er i stand til at komme af med luften på den ene eller den anden måde, det er dog min erfaring, at børn som er gode til at slå en stor bøvs, når de er færdige med at spise ofte har lidt færre maveproblemer, end de børn der skal have luften igennem hele systemet.
Når han skal bøvse så er princippet at hans ryg skal holdes lige og armene skal være lidt løftet. Det vil sige at han enten skal helt op over din skulder, så hans arme ligger løftet op over din skulder og ryggen er lige, imens du støtter ham under hans lille numse. Du kan evt. klappe små lette klap på ryggen for at hjælpe luften opad og ud.
Du kan også holde ham med begge dine hænder rundt om hans brystkasse, så hans arme løftes lidt der og så sidde med ham foran dig, så I kan bruge bøvsetiden til at pludre lidt sammen. Det kan være dejligt at bruge denne metode, nu hvor drengene er så gamle at de ikke nødvendigvis falder i søvn i forbindelse med et måltid ...
Hvis din dreng, dine drenge bare hænger slapt og sover godt, så kommer der ikke nogen bøvs, så kan du lige så godt opgive, putte ham og lade ham sove. Så vil du se at han efter måske 40 minutter begynder at røre på sig, småklynke og smaske lidt. Her er det bøvsen som har fundet vej op. Nogle gange vil han gylpe lidt og sove videre, andre gange vil han have behov for at komme op ...
... og slå sin bøvs, evt. få en sut og så blive puttet igen.
Du skal således ikke sidde med ham i 1 time eller mere og arbejde på at der skal komme en bøvs ud. Er der ikke komme en bøvs inden for 5 minutter, så kommer den ganske givet ikke der. Så put ham, lad ham sove og begynder han så at røre på sig, så se om han selv klarer det, gylper måske en lille smule ud af mundvigen imens han sover med hovedet drejet til siden og sover videre - eller vurder om du er nødt til at tage ham lidt op, hjælpe ham af med luften og derefter putte ham igen.
Hvis du oplever at luften generer, når han ligger fladt ned, så elever hans hovedende lidt, du kan lægge en sammenrullet stofble ind under madrassen i liftens hovedende eller komme et ringbind et lille tæppe eller lignende ind under madrassen i sengen. Hvis han ligger lidt eleveret, altså med hovedet/overkroppen lidt højere end resten af kroppen, så kan luften bedre finde vej ud.
Jeg anbefaler at du lægger noget ind under madrassen og eleverer hele madrassen frem for en pude. De er for små til hovedpude.
Det er helt naturligt at børn sluger luft, når de spiser. De holder jo omkring flaskesutten eller brystet med munden og skal så samtidig trække vejret med næsen. Derfor vil der naturligt komme lidt mad, lidt luft, lidt mad, lidt luft osv. som barnet så efterfølgende skal have bearbejdet. Maden skal helst videre i tarmene og luften helst ud ...
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

